Sirmione og Garda
Dag 4 - Tirsdag 25.07. 2023
Så er vi på farten igen, så idag gik turen til Sirmione og Garda by. Vi startede først med, at køre til middelalder byen Sirmione, som ligger på en lille halø i den sydlige del af Gardasøen.
Vi skulle på en lille halv times sejltur rundt omkring haløen. Marianne, Karen, Birgit, Andrea, buschauffør Jørgen og jeg var i den ene af de to speedbåde, som skulle føre os tilbage i byens historie. Vi sejlede forbi Grotte di Catullo, som er Norditaliens største romerske ruiner. Vi kom også forbi Castello Scaligero fra 1400 tallet. Vildt imponerende, hvor velbevaret det er. Turen omfattede også Maria Callas Villa, som hun boede i da hun levede. Vi sejlede forbi en svovlkilde og her så vi lidt begrænset termiske vand boble. Til sidst fik vi en vild oplevelse med på vejen, da kaptajnen satte gang i speedbåden, så vi nærmest fløj henover vandet. Der var italiensk musik i højtaleren, da vi sejlede i højt tempo. Vi havde det fantastisk og grinede højlydt, for det var virkelig sjovt og underholdende.
Efter sejlturen gik vi rundt og så os omkring i Sirmione. Vi kom forbi den lille og meget smukke kirke Chiesa Di Sant’Anna Della Rocca. Jeg tændte et lys og mindedes min mor, som gik bort i 2003. Efterfølgende fandt vi et lille hyggeligt sted, hvor vi spiste frokost inden turen gik videre til Garda by.
Bussen fortsatte så til Garda og jeg var i højt humør, da det bare været en helt utrolig hyggelig og sjov formiddag i Sirmione. Da vi kom til Garda by var der ikke noget vi skulle, udover at opleve endnu en hyggelig og charmerende by. Jeg gik lidt rundt og kiggede på butikker og på et tidspunkt mødte jeg Marianne, som jeg tilsluttede mig til. Jeg nåede lige, at spise en is, mums den var god.
Efter, at vi havde været i noget tid i Garda by blev det tid til, at køre tilbage til hotellet. Da vi kørte gennem Garda så vi biler, som havde fået store skader i form af buler og smadrede vinduer, da der dagen før havde været voldsomt vejr med hagl på størrelse med tennisbolde. Det var lidt skræmmende, at se og pludselig begyndte det, at hagle. Jørgen kørte ind til siden, for det var jo uvist om det ville blive slemt. Heldigvis gik det ret hurtigt over og vi kunne køre videre og hjem til Riva del Garda.
Det havde bare været en rigtig dejlig dag og igen med store oplevelser. Dagen sluttede i øvrigt af med regn og torden, hvilket jeg var fuldstændig ligeglad med, for jeg er bare helt pjattet med min ferie ved Gardasøen. Imorgen skal vi til Venedig, hvilket jeg har glædet mig allermest til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar