Verona
Dag 6 - torsdag 27.07. 2023
Det er så nemt, at være på bus rejse helt fra Danmark, da både buschauffør og rejseleder selvfølgelig er med hele vejen og under opholdet ved Gardasøen. De sørger for det hele og vi skal bare møde op, når bussen køre på ture. Det er så dejligt, at der blive sørget så godt for os.
Dagens tur går til Verona og det bliver spændende, at se byen. Da vi ankom til Verona holdte bussen et lille stykke væk fra byens centrum. Vi gik til Piazza Bra, hvor stort set de fleste af byens seværdigheder ligger. Først gik vi forbi Arena di Verona, tidligere amfiteater fra romertiden. Idag bliver det brugt til opera forestillinger og om sommeren kan man se store kulisser og rekvisitter stå på Piazza Bra, som bruges i forestillingerne. Jeg så også de enorme store kulisser, da vi kom forbi. Selve Arenaen, set udefra fremstod virkeligt flot og så samtidigt meget velbevaret ud, når man tænker på, at det er 2000 år gammelt.
Vi så også Santa Maria Antica kirken, hvor Scala familen ligger begravet. Familen regerede i Verona i det 13. og det 14. århundrede
Dagens højdepunktet var Casa di Giulietta. Her er der skabt en fantasi balkon, inspireret af Shakespeares Romeo og Julie. Selvom det hele er fake måtte jeg da selvfølgelig se huset og balkonen. Der var virkelig mange turister, der ligesom mig havde fundet vejen til huset. Jeg kunne ikke lade være med, at tænke på om turister tror på, at Romeo og Julie har fundet sted og at balkonen er ægte. Jeg fandt ud af, at det var Veronas turistkontor, som har opdigtet det hele. I virkeligheden er huset bare en gammel kro og balkonen blev tilføjet i 1936. Der er også lavet en grav, hvor Julie skulle ligge begravet. Et eller andet sted synes jeg, at det er genialt fundet på, for det er med til at tiltrækker turister til Verona. Det var nu meget sjovt, at se og opleve det med egne øjne.
Udover det fik vi også set Palazzo della Regione, Scala del Regione, Torre dei Lamberti og Verona rådhus.
Marianne og jeg spiste frokost på en rigtig hyggelig restaurant og efterfølgende gik vi lidt rundt og så på forretninger inden turen gik tilbage til vores hotel. Jeg havde bare hygget mig rigtigt meget i Verona.
Da vi atter var hjemme, tog Marianne og jeg på restaurant Bastione, som ligger meget højt oppe på et bjerg. Restauranten er opkaldt efter middelalderborgen, som også ligger heroppe og som er bygget i 1508. Man skulle med en panorama lift, som var lavet af glas op til restauranten. Det tog to minutter, at køre derop. Jeg blev blæste fuldstændigt bagover, da jeg så udsigten. Det var et vildt smukt syn der mødte os. Vi nød en drink, men mest af alt nød vi udsigten over Riva del Garda og Gardasøen. Efter noget tid tog Marianne tilbage til hotellet, mens jeg besluttede mig for at spise aftensmad heroppe og se udsigten by night. Jeg ringede til Andrea og hun kom herop og spiste med mig. Da vi skulle betale for vores mad kludrede tjeneren lidt rundt i regningen, men fandt selvfølgelig ud af det. Hun sluttede af med, at sige “thank you, goodbye”. Jeg kom sådan til, at grine, for det kom til at lyde som om, at nu kunne vi godt gå. Vi blev dog og det var så smukt, at se mørket falde på og se alt lyset komme frem.
Endnu en skøn dag er nu gået på hæld og imorgen venter en sidste udflugt inden rejsen går hjem til Danmark på lørdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar