Gardasøen
Dag 1 - Lørdag 22.07.2023
I år gik min sommerferie til Gardasøen, hvilket sted jeg altid har ønsket mig at komme til. Da jeg skulle rejse alene valgte jeg derfor en ny rejseform, med bus. Riis Rejser har nogle fantastiske busrejser med udflugter og meget mere. Drømmen om, at komme til Gardasøen gik derfor i opfyldelse med Riis Rejser.
Jeg var meget spændt, men også lidt nervøs, da dagen kom hvor jeg skulle afsted. Bussen kørte først til Kolding og herfra skulle der skiftes til den bus, som kørte videre til Gardasøen. Det var en fantastisk tur gennem Tyskland og eftersom vi kørte i så mange timer i bus begyndte vi “rejsende” så småt at lære hinanden at kende. Nogen snakkede man selvfølgelig mere med end med andre, men generelt var der en rigtig god stemning hos os allesammen. Tror, at der måske var nogen der synes at jeg snakkede meget, hvilket jeg også er kendt for i mine daglige omgivelser. Stakkels dem, at de skulle høre på mit sludrechatol i så mange timer ;-)
Jeg kom i snak med Camilla, som rejste med sin mor Ketty og Marianne som rejste alene. Der blev snakket, grint og sovet undervejs. Lisbeth, vores rejseleder var med på hele rejsen og hun sørgede godt for os med diverse drikkevare i bussen og med sit gode humør. Hvis der er nogen derude, som er vilde med lumumba drinks, ja så skal du/I tage en busrejse med Lisbeth, for hold nu op hvor laver hun gode lumumba, Og så skulle jeg da jeg lige hilse og sige, at der bestemt ikke er sparet på cognac ;-)
Vi holdte selvfølgelig mange stop, så der blev set mange rastepladser og snoldet lidt søde sager til turen. Da vi nåede frem til byen Untergeis Hessen spiste vi aftensmad på et lille hyggeligt hotel og til stor glæde for nogle af os blev der serveret wienerschnitzel med tilbehør, mums hvor smagte det godt.
Efter at vi havde spist, fortsatte turen så videre til vores overnatnings hotel i Nürnberg. Jeg mærkede bare en enorm glæde, da jeg sad i bussen og den lange bustur gjorde mig slet ikke noget, for jeg synes at denne rejseform var fuldstændig fantastisk og det var så hyggeligt at være sammen med hele rejse gruppen. Så jeg lænede mig godt tilbage og nød det sidste eller rettere sagt det sidste lange stykke vej til hotellet. Det blev til 17 timers buskørsel denne første dag.
Træt, men glad og velankommet til Best Western Hotel Nürnberg blev det tid til dagens reflektion. Jeg sad på mit værelse og smilede for mig selv, for det havde virkelig været en rigtig god dag og jeg havde en følelse af, at det ville blive en eventyrlig rejse med store oplevelser. Jeg kunne slet ikke forstå, at jeg var på vej til Gardasøen, som jo havde været et stort ønske i mange år og at ønsket imorgen bliver til virkelighed. Træt og overvældet af dagens indtryk lagde jeg mig til ro.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar