Cascata del Varone og vinsmagning
Dag 7 - fredag 28.07. 2023
Så er vi nået til rejsens sidste udflugt, Først kørte vi med bussen til Cascata del Varone, som ligger 3 km fra Riva del Garda, så det var i første omgang en kort bustur. Sikke en smuk naturpark, der danner ramme om Cascata Varona. Det kan næsten ikke beskrives i ord, hvor stor en oplevelse det var, at se det. Vandfaldet kan ses fra flere punkter i “hulen”. I den nederste del af hulen ser man bunden af vandfaldet og hvis man går op til den øverste del af “hulen” er højden 40 meter. Det var simpelthent så flot, uanset hvor man stod og så det.
Herefter forsatte turen op i bjergene, hvor vi skulle besøge en familieejet vingård. Igen en utrolig smuk bustur. Vi holdte en lille pause midt i dolomitterne, da Lisbeth ville vise os en lille “perle” af et sted, hvor vi kunne få lidt at drikke og samtidigt nyde en fantastisk udsigt, som Miravalle Bar havde. Jeg drak en cappuccino og spiste et stykke kage og nød stilheden i smukke omgivelser. Inden dagens højdepunkt, som var tapas og vinsmagning, besøgte vi kort en lille kirke, hvor Lisbeth fortalte lidt om den. Jeg tændte igen et lys for min mor, som jeg på en eller måde følte var ned mig på rejsen.
Herefter gik vi til Pisoni Vingård, som lå tæt ved kirken. Vi hørte først om deres familieejet historie og hvordan de brygger vin. Herefter blev det tid til tapas og vinsmagning. Jeg drikker normalt ikke vin, men måtte overgive mig til en af deres hvidvine, som virkelig havde en god smag. Det var også en dejlig tapas, så jeg var godt tilpas og i øvrigt i godt selskab med min rejsegruppe. Pludselig blev jeg så overvældet af alle de indtryk, som rejsen havde givet mig. Jeg følte samtidigt en enorm taknemlighed over, at have tilbragt og delt rejsen med alle disse skønne mennesker. Jeg havde brug for, at sige tak, så jeg rejste mig op og fortalte hvor meget rejsen og ikke mindst deres selskab havde betydet for mig. Jeg er kommet i den alder, hvor jeg nemt bliver rørt til tårer og det kom også til udtryk her. Men jeg mærkede bare en enorm glæde helt inde i mit hjerte. Jeg fik et bifald og nogle fra gruppen takkede for mit mod og for en fin lille “tale”. Jeg købte en flaske vin til vores chauffør Jørgen og til Lisbeth som tak for henholdsvis god buskørsel og for, at være en god rejseleder.
Her sluttede så den allersidste udflugt ved Gardasøen og det var en smule vemodigt, for det betød jo snart et farvel til Gardasøen, som jeg på rigtigt kort tid var kommet til, at holde meget af.
Da vi kom tilbage på hotellet besluttede Camilla, Ketty, Karen, Birgit og jeg, at tage ud og spise i stedet for, at spise på hotellet. Vi fandt en hyggelig restaurant “Vaticano”. Ejeren, Maria Luisa anbefalede os hendes egen ret, som hed “Spaghetti Luisa”. Hun blev noget overrasket og glad, da vi alle valgte hendes ret. Det smagte virkelig godt. Det var så hyggeligt, at spise ude og ikke mindst i godt selskab. Der var bare en perfekt afslutning på en god ferie.
![]() |
Hesten Olli, som bor på Pisoni vingård. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar