søndag den 13. oktober 2024

Toscana 9



Hjemrejse  9 - 
lørdag 12. 10. 2024

Der var allerede morgenmad på hotellet kl. 05.15 og bussen kørte kl  6.00.

Udover flere korte pauser undervejs havde vi en lidt længere frokostpause ved Rastätte Stolpe Nord. Her stillede Jens og Johnny et bord frem og der blev serveret pølser med brød. Det er nu så hyggelige med disse små frokost stop.

Der kom ny chauffør på Bad Segeberg. Johnny sagde farvel og takkede for en god tur,,

Lige inden vi ankom til Hylkedal i Kolding kl.19.00 lavede Jens et lille resume over rejsen i mikrofonen. Derefter gik han rundt til samtlige i bussen og sagde pænt farvel. Det var bare sådan en fin lille ting, at gøre.

Jeg skulle skifte bus i Hylkedal, hvor jeg så skulle videre til København. Jeg var ved Københavns Hovedbanegård kl  23.00. Her sluttede så en fantastisk og uforglemmelig rejse til Toscana. 

Her til sidst, tak til:

Mine medrejsende for virkelig sjove stunder i jeres selskab.

Rejseleder Jens, som med sin viden om Toscana gjorde rejsen spændende.

Anne Mette, som viste os rundt i Firenze .

Johnny, som kørte os sikkert til og fra Italien  

Hotel Ambrosiano for et fantastisk hotel og god service.

Riis Rejser for en virkelig god rejse med mange spændende udflugter.


























lørdag den 12. oktober 2024

Toscana 8

Farvel Toscana

Dag 8 - lørdag 12. 10. 2024

Efter morgenmaden var der afgang med bussen kl. 7.00. Så gik turen tilbage til Danmark og jeg satte mig godt til rette i bussen. Faldt indimellem i søvn, snakkede med de andre i bussen og sov igen. Vi kørte ind på en rasteplads ved Garda est. hvor vi holdte en lille pause. Vi kørte derefter videre og i følge planen skulle vi have været ved Brennerpasset kl. 12.00, men trafikken ville noget andet, så vi sad i kø de sidste 20 km op til Brennerpasset. Vi nåede først frem kl. 17.00. 

Her havde vi så endelig vores frokostpause, hvor Jens og Johnny lavede picnic med italiensk pålæg, peberfrugt, tomater, oliven, italienske oste og melon. Det var virkelig godt, at få noget at spise efter så mange timer i kø.

Herefter kørte vi så videre og ca. 80 km syd for München måtte en tysk chauffør overtage bussen og køre det sidste vej mod Denkendorf, da Johnny’s køretid var ved, at være brugt op. Vi skulle køre tidligt søndag morgen, så det var derfor nødvendigt at Johnny ikke kørte længere denne dag. 

Vi ankom til Hotel Sonnehang kl. 21.00 og her fik vi så aftensmad. 

Toscana


fredag den 11. oktober 2024

Toscana 7

Vinci by

Dag 7 - fredag 11.10. 2024

Så nåede vi til rejsens sidste udflugt og den gik til byen Vinci. Byen er opkaldt efter Leonardo da Vinci, da han er født i Anchiano, som ligger lidt udenfor Vinci.

Udover, at Leonardo da Vinci var maler, bedst kendt for Mona Lisa maleriet var han også opfinder. Det var spændende, at gå på opdagelser i hans mange opfindelser på Museo Leonardino di Vinci. 

Jeg så også kirken Chiesa du Santa Croce, hvor han var døbt. Jeg tændte et lys for min mor i kirken. 

Det var en fin lille udflugt, som jeg ikke ville have været foruden. 

Da vi var tilbage i Montecatini gik nogle af os ud og spiste en let frokost. Jeg gik derefter lidt rundt i byen inden vi skulle spise middag på hotellet. 

Middagen startede lidt tidligere end de øvrige dage, da der var en del der skulle i teatret og høre opera. Det havde jeg valgt fra, da det ikke lige var noget for mig. Så efter middagen gik jeg op mit værelse og pakkede, da vi den følgende dag skulle køre tilbage til Danmark. 

Vinci by








torsdag den 10. oktober 2024

Toscana 6

Pisa og Lucca

Dag 6 - Torsdag - 10.10. 2024

Idag skulle vi til Pisa og Lucca, hvilke byer jeg ikke set før, så forventnings glæden var stor. 

Pisa:
Da vi ankom til Pisa, skulle vi med et lille tog, som bragte os til Miraklernes plads. Vi havde lidt over tre timer der, så vi havde masser af tid. Det var virkelig sjovt, at se det Det skæve tårn og man tror ikke rigtigt på, at det er så skævt før man ser det i virkeligheden. Det er. vitterligt skævt..... Det var flot, som det stor der, når solen skinnende. Jeg var ikke inde i tårnet, men jeg nød synet af det og fik taget taget en masse billeder af det. 

Vi så også Duomo de Santa Maria Assunta (domkirken) - meget smuk.

Dåbskapellet IL Battistero blev naturligvis også besøgt og hvor var det bare flot. Vi fik en oplevelse udover det sædvanlige, da der ved hver halve og hele time bliver sunget af en sanger. Sikke en agrostik der var, da hun sang. Det var så smuk en oplevelse, at det slet ikke kan beskrives i ord.

Camposanto (kirkegård) var vi ikke inde og se, men flot udefra var den ihverfald 

Lucca:
Her gik vi med Jens rundt i byen, hvor han fortalte lidt om byen. Vi gik forbi Piazza Napoleone, en plads hvor der bliver afholdt sommer koncerter. Vi så en statue af Puccini, italiensk komponist, som er født i Lucca. Det var spændende, at gå rundt i de små hyggelige gader. Vi sluttede turen af på Piazza Anfiteatro (Amfiteatret). I romersk tid lå der et amfiteater, men i dag er det en rund plads med flere caféer og restauranter. Det var virkelig et hyggeligt og samtidigt meget flot sted. Her nød vi en kop kaffe inden vi skulle med bussen tilbage til Montecatini.

Der var Toscansk aften med musik på hotellet. Igen dejlig mad, men musikken havde ikke meget med Italien at gøre. Der var blot en sanger med sin guitar, som sang engelske sange. Bordet jeg sad ved var meget tæt på musikken og det var simpelthen så højt, at vi dårligt nok kunne tale sammen. 

Miraklernes plads - Pisa 

Lucca
















onsdag den 9. oktober 2024

Toscana 5

Firenze

Dag 5 - Onsdag 09.10. 2024

Så kom dagen, hvor turen gik til Firenze, hvilket sted jeg i øvrigt har besøgt 4 gange før, men jeg bliver aldrig træt af at besøge denne skønne by. Så det var med stor glæde, at jeg atter skulle gense Firenze. Vi skulle med toget fra Montecatini Terme til Firenze og det tog blot en times tid. Da vi ankom til Firenze var der ret kaotisk på stationen. Der var virkelig mange mennesker og en forfærdelig masse larm, så det var helt befriende, da vi kom ud derfra. Anne Mette, en lokal guide, som havde boet i Firenze i mange år skulle vise os rundt i byen. 

Vi begyndte ved Santa Maria Novella kirken, som er fra det 13. århundrede, meget smuk kirke. Anne Mette  var virkelig en god fortæller og det gjorde, at historien om Firenze blev meget levende og ikke mindst spændende, at lytte til. 

Vi fik på vores guidede tur set en stor del af Firenzes største seværdigheder og selvom jeg har set det før bliver jeg alligevel hver gang imponeret over det syn der møder mig i Firenze. Vi så den flotte Domkirken Santa Maria del Fiore med den store kuppel, Campanile di Giotto (klokketårn) og Dåbskapellet San Giovanni med Pardisets porte. Jeg har ved mine tidligere rejser til Firenze været oppe kuplen og i klokketårnet. Virkelig en helt fantastisk og smuk udsigt over Firenze by. Klokketårnet er i øvrigt 84,7 meter højt og der er 416 trappe trin. 

Vi så også rådhuset Palazzo Vecchio, hvor det prydes af  to statuer af Michelangelos David og Cellinis. Videre til kunstmuseet Uffizi hvor der blandt andet er store værker af Michelangelos og Da Vinci.

Vi fortsatte videre til Ponte Vecchio med den gamle bro. Fantastisk udsigt over floden Arno. Vi sluttede denne byrundvisningen af på det nye marked, hvor der sælges lædervarer og souvenirs. Her står står et stort svin af bronze. Det siges, at hvis man gnider sin hård på svinets tryne, ja så kommer man tilbage til Firenze og ja det er vist rigtigt nok, eftersom jeg har været her for fjerde gang. Vi sagde tak til Anne Mette for nogle spændende timer i Firenzes tegn. Jeg osede lidt på markedet og fik købt en pung til en veninde.

Hele gruppen skiltes her, da vi nu havde tid på egen hånd. Jeg og en af de medrejsende tog tilbage til Piazza del Duomo, katedralpladsen og her fandt vi en cafe, hvor vi spiste en let frokost. Jeg nød virkelig, at se sidde der og se domkirken, klokketårnet og dåbskapellet og det føltes bare så nostalgisk at være tilbage i denne vidunderlige by.

Da klokken var 15.30 gik vi tilbage til banegården, hvor vi tog toget tilbage til Montecatini. Det havde simpelthen bare været en skøn dag i renæssancens tegn. Vi sluttede dagen af med endnu en dejlig middag på hotellet.  

Firenze

Firenze

Firenze




tirsdag den 8. oktober 2024

Toscana 4

Siena og San Gimignano

Dag 4 - Tirsdag 08.10. 2024

Da vi havde spist morgenmad skulle vi med bussen til to byer, Siena og San Gimignano. Det regnede en hel del, så vejret var ikke med os denne dag. Vi startede med, at besøge Siena og da vi kom frem væltede det ned med regn og jeg var godt våd, men pyt for byen skulle jeg da helt sikkert se.

Siena:
Der var enormt hyggeligt i Siena og der var mange små smalle gader. Vi kom forbi Piazza Campo, hvor byens flotte rådhus Palazzo Pubblico ligger. I øvrigt har dette rådhus inspireret danske Martin Nyrop til, at tegne Københavns Rådhus. Vi så også den utrolige smukke Duomo di Siena, som jeg dog kun så udefra. Ellers gik vi blot rundt og så byen og nogle af os sluttede af med, at spise frokost og nu hvor vi var i Italien skulle jeg selvfølgelig have en pizza. Vi skulle alle mødes igen ved kirken kl. 13.30, for at følges ad til bussen og her kørte vi så videre til San Gimignano.

San Gimignano:
Klokken var 15.00. da vi kom til San Gimignano, endnu en smuk middelalder by. Byen er kendt for sine bymure og jeg har læst mig frem til, at byen er kendt for sine middelaldertårne. Det var rigtigt spændende, at se byen og de velbevarede bygninger. Efter, at have udforsket byen satte nogle af os på en cafe på Piazza della Cisterna. Her ligger der to is butikker, som efter sigende skulle sælge "Verdens bedste is". Jeg prøvede, at købe en is i en af butikkerne. Den smagte nu meget godt, men jeg kan jo af gode grunde ikke vurdere om det så er den "Bedste is i hele verden", men uanset hvad, ja skulle det da prøves.

Da klokken var 17.00 gik turen tilbage til Montecatini Terme. Der var to timers kørsel, så jeg lænede mig godt tilbage i sædet og reflekterede samtidigt over dagens to udflugter. Jeg sad og tænkte på hvor heldige jeg og de øvrige rejsende var - vi havde en virkelig dygtig rejseleder, som med sin store viden gjorde vores rejse så levende og ikke mindst spændende.

Vi var tilbage på hotel Ambrosiano kl. 19.15 og vi skulle spise middag 20.30. Vi havde været på tur fra tidlig morgen til sen aften og vi havde gået rigtigt meget, så jeg var godt træt i fødderne og havde egentlig bare brug for, at slappe af på mit værelse. Så jeg sprang middagen over denne aften. 

Siena og San Gimignano



mandag den 7. oktober 2024

Toscana 3

Montecatini Terme

Dag 3 - Mandag 07.10. 2024

I dag skulle vi på en lille byvandring i Montecatini Terme med Jens, hvor vi skulle lære byen lidt at kende. 
Vi kom først forbi torvet Piazza del Popolo og kirken Basilica di Santa Maria Assunta. Byen er kendt for sine kurbade. Der er ni kurbade i Parco delle Terme, hvoraf det nok mest imponerende Tettuccio har eksisteret siden 1400 tallet. 

Vi gik på på fortovet langs Viale Giuseppe, som var opkaldt efter “opera” komponisten Giuseppe Verdi og som havde sin gang i Montecatini. 

Fortovet minder lidt om Hollywoods “Walk Of Fame”, idet der på fortovet er over 200 små messingplader med indgraveret navne på kendte mennesker, som har besøgt byen og som har gået her på fortorvet. Det var nu sjovt, at nærstudere de små plader. Jeg stødte bl.a. på Dronning Ingrid, Audrey Hepburn og mange flere.

Videre til den gamle bydel Montecantini Alto, som ligger på toppen af et bjerg. For, at komme derop skulle vi med tandhjulsbanen Funicular, hvilket var en oplevelse i sig selv. Da vi nåede toppen,  blev vi mødt af den hyggeligste lille middelalder by med slottet Castello dell’Imperatore fra det 12. århundrede, samt kirken Sant’Agostino fra det 13. århundrede.

Udsigten over Montecatini Terme og Valdinievole dalen var ikke til, at tage fejl af. Jeg blev blæst bagover af denne helt fantastiske smukke udsigt. Jeg nød en café latte på en lille café inden vi atter skulle køre med kabelbanen ned til Montecatini Terme.

Da vi var nede igen ventede Johnny med bussen. Her gik turen videre til Fattoria Vino, II Poggio i Montecarlo (Lucca). På vingården hørte vi lidt om deres historie og selvfølgelig om hvordan de laver vin og olivenolie. Derefter satte vi os til rette ved et stort udendørs veldækket bord og nu var det tid til tapas og vinsmagning. Vi havde forinden fået af vide hvilken rækkefølge de forskellige vine skulle indtages, men som tiden skred frem og jo festligere det blev glemte vi vist alt om det. Det var virkelig dejlig vin og tapas, men mest af alt havde vi det noget så hyggeligt og sjovt. 

At Riis Rejser havde lagt denne vinsmagning på feriens første dag var virkelig et godt træk, for på den måde lærte vi hinanden bedre at kende.  

Efter endt vinsmagning kørte Johnny os tilbage til hotellet. Der var fest og glade dage i bussen, så da vi ankom til hotellet var der nogle af os der lige måtte i baren og drikke en gin og tonic. Der fyldtes med snak, hygge og ikke mindst latter i baren. Det havde bare været sådan en skøn dag med gode og sjove oplevelser.

Men dagen var jo ikke helt omme, så da klokken viste 19.30 var der middag i hotellets restaurant. Igen rigtig dejlig mad og herligt selskab ved mit bord, hvor vi sad 8 personer. Jens og Johnny kom rundt til alle bordene og spurgte til dagens oplevelser og skålede med os. Det gjorde de rent faktisk hver aften i de 5 dage vi var der. Jeg syntes bare, at det var sådan en fin måde, som de sluttede dagen af med, at gøre for os gæster. 

Montecatini Terme









søndag den 6. oktober 2024

Toscana 2

Montecatini Terme

Dag 2 - Søndag 06.10. 2024

Næste morgen kl. 7.00 var der morgenmad og derefter gik turen videre til Italien. Jeg var stadig lidt søvnig, så jeg fik sovet lidt i bussen. Ellers gik tiden med, at spille Hay Day på mobilen og ikke mindste, at snakke med de øvrige rejsende i bussen. Det er altid så hyggeligt, at snakke om vores fælles rejse glæde.

Vi nåede Brennerpasset kl. 12.00 og her blev det tid til dagens frokostpause. Derefter videre med bussen og gennem Alperne der danner grænsen mellem Østrig og Italien. Jeg er bare helt pjattet med netop denne strækning, da det simpelthent er så smukt og man kan bare ikke få nok af disse storslåede Alper med sne på toppen.

Vi “landede” i Montecatini Terme kl. 20.00. Hotel Ambrosiano er et skønt familieejet hotel, som blev nyrenoveret i 2021. Hotellet oser af hygge varme og en enorm gæstfrihed af hotellets ejer Simona Orsucci. 

Vi spiste middag i restauranten en halv time efter vi ankom. Inden da var der en lille velkomst drink og lidt snack. Vi blev budt velkommen af Simona, som fortalte, at der var stor morgenbuffet og at der ved hver middag blev serveret 5 retter mad.  Det var virkelig en fin og hyggelig velkomst. Som sagt fik vi 5 små retter og det var simpelthen så dejlig mad, så det lovede godt.

Efter middagen gik jeg op på mit værelse og faldt omkuld. Jeg var så træt efter en lang bustur, men jeg glædede mig allerede til morgendagens første udflugt i skønne Italien.












lørdag den 5. oktober 2024

Toscana, Italien 1

Toscana/udrejse

Dag 1 - Lørdag 05.10. 2024

Jeg har fuldstændigt tabt mit hjerte til Italien og kunne næsten ikke vente med, at komme hurtigt nok afsted igen. Så to måneder efter min rejse til Blomsterkysten valgte jeg, at tage til Toscana.

Jeg har besøgt Toscana tre gange før, men da var det kun Firenze jeg så. Derfor havde jeg denne gang et ønske om, at se mere af Toscana. Jeg valgte igen en busrejse med Riis Rejser, da jeg virkelig er blevet glad for denne rejseform. Alt er på forhånd planlagt og man skal bare sætte sig ind i bussen og blive transporteret afsted uden at man skal forholde sig til hotel, udflugter, osv. 

Rejselederen på denne rejse hed Jens og vores chauffør Johnny, som skulle køre os sikkert og godt til Italien. Vi kørte igennem Tyskland og efter 4 timers kørsel spiste vi frokost. Vi kom til vores overnatnings hotel Sonnenhang i Denkendorf kl. 23.00.

Her stod hotellets restaurant klar med middag, en snitzel, kartofler, samt grøntsager. Virkelig trist mad og bestemt ikke noget at skrive hjem om. Men omvendt kunne man ikke bebrejde hotellets restaurant for det ift. vores sene ankomst. Herefter gik jeg til ro og glædede mig allerede til næste dag. 






søndag den 7. juli 2024

Blomsterkysten 9

Blomsterkysten 

Dag 9 - Søndag 07.07.2024

Efter at vi havde spist morgenmad fortsatte vi busturen gennem Tyskland. Og jeg fik tiden til, at gå med de samme ting som i går, så intet nyt at berette her.

Da det blev frokost tid, kørte vi ind på en rasteplads, hvor vores chauffør Peter tilberedte pølser i en stor gryde og sikke vi guffede mad i os. Herefter fortsatte turen så igen mod Danmark.

Lige før vi nåede Kolding gik vores rejseleder Claus rundt i bussen og gav alle hånden og sagde tak for denne gang, for han skulle af i Kolding. Det var virkelig en fin gestus. Vi nåede København kl. 23.00 og hermed sluttede endnu en fantastisk ferie. 

Tak til rejseleder Claus, som med sin store viden og humor gjorde denne rejse oplevelsesrig. 

Tak til Peter for en helt utrolig god og tryg buskørsel.

Tak til alle medrejsende for godt selskab.

Tak til Riis Rejse for endnu en virkelig god og tilrettelagt rejse med store oplevelser. 

.





lørdag den 6. juli 2024

Blomsterkysten 8

 Blomsterkysten 

Dag 8 - Lørdag 06.07.2024

Så blev det tid til, at sige farvel til San Bartolomeo Al Mare og dermed Blomsterkysten. Vi skulle allerede køre kl. 7.00. Jeg nåede lige ned til vandet inden bussen kørte og hvilken smuk morgen. Hvor jeg dog kommer til, at savne disse små stille stunder ved vandet.

Så gik turen ellers tilbage til Danmark og endnu en gang skulle vi opleve, at køre i alperne i Schweiz. Det var som på udrejsen en kæmpe oplevelse, som jeg sent vil glemme. Birgit, som sad bag mig i bussen og jeg tog billeder og atter billeder på vores telefoner. Vi var så imponeret over de smukke alper og vi  gentog kontant: “ Hvor er det bare flot”. 

Ellers gik tiden i bussen med, at sove, spille Hay Day på telefonen, høre vittigheder fra Claus og synge fælles sange. Vi nåede vores overnatnings hotel Bergwirt i Heriedden kl. 20.00 og her blev der serveret dejlig mad. Og her sluttede dagen med en god nattesøvn inden vi den følgende dag skulle køre den sidste etape til Danmark.




fredag den 5. juli 2024

Blomsterkysten 7

 Blomsterkysten 7

Dag 7 - Fredag 05.07.2024

Så nåede vi til rejsens sidste udflugt, som gik til blomsterbyen San Remo. Peter kørte os til San Remo ad kystvejen. På vej dertil kørte vi forbi Alfred Nobels tidligere villa, som idag er et museum. 

San Remo er er en af de størreste blomster byer, hvilket vi selvfølgelig også så. De mange blomster pryder byen i alverdens farver. Claus fortalte os, at det var her den italienske riveiera turisme blev opfundet i 1800-tallet.

Vi kom blandt andet forbi Casino San Remo, som er en meget stor og flot bygning og katedralen San Siro. Der ligger også en fin gågade med butikker, men hold op for nogle priser der var i disse butikker, meget dyrt.

Vi besøgte et  delikatessemarked og her kunne man købe pasta, ost, krydderier, frugt og grøntsager. Jeg købte ikke noget, men det var da hyggeligt at se dette marked.

Derefter havde vi lidt tid tilovers inden bussen kørte tilbage til hotellet, så jeg fik lidt at spise og derefter gik vi til strandpromenaden, hvor vi alle skulle mødes. San Remo er en fin og hyggelig by, som jeg var glad for at have oplevet.

Vi skulle mødes lidt tidligere i hotellets restaurant inden vi skulle spise middag 19.30. Der blev serveret en lille drink og to små brød med tomat og spegepølse. Det var kun os fra Riis Rejser og det var sådan en sød måde, at markere afslutningen på vores dejlige ferie. Herefter spiste vi så middag for sidste gang  og der havde været en god service blandt restaurantens personale, så vi samlede derfor drikkepenge ind til dem.






torsdag den 4. juli 2024

Blomsterkysten 6

 Blomsterkysten 6

Dag 6 - torsdag 04.07.2024

I dag gik turen til Pieve di Tevo og Borgomaro. Peter kørte os sikkert og fint op i de smukke Liguriske Alper. 

Vi besøgte den lille bjerglandsby Pieve di Teco, som er fra middelalderen. Det var virkelig en hyggelig og autentisk by med meget gamle huse. Der hang vasketøj på altanerne og udenfor vinduerne, hvilket virkede enormt charmerende. Det føltes som om, at vi var tilbage i tiden og det var virkelig sjovt, at opleve. Vi så byens meget store kirke San Giovanni Battista fra 1700 tallet, som virkelig var godt bevaret. Det var en helt utrolig smuk kirke, som slet ikke kan beskrives i ord. Den skal simpelthen ses og opleves i virkeligheden. Jeg tændte et lys og mindedes mor i kirken.

Byen havde også et lille teater, faktisk et af de mindste teatre i hele verden. Teatret Salvini er fra 1834 og har en størrelse på bare 43 m2 og der er plads til 99 mennesker og som Claus fortalte, kan de med mød og næppe presse 120 mennesker ind. Jeg har læst mig frem til, at teatret blev restaureret i 2005. Jeg har altid været meget glad for teater, så det var naturligvis sjovt, at komme forbi det. Jeg ville dog have ønsket, at det havde været muligt, at komme ind og se selve teatret.

Vi gik videre til byens hovedgade, hvor der lå små hyggelige butikker og caféer. Jeg nød en cola med to af de medrejsende. Det var virkelig en skøn lille by, som bare osede af middelalder, charme og stilhed.

Vi fortsatte med bussen til Borgomaro, hvor vi skulle besøge den tidligere oliemølle “Cencin Da Bea”, som idag er indrettet som restaurant. Det var noget af en speciel, men sjov oplevelse. Restaurantchefen Marco serverede forskellige lokale specialiteter, samt lokal vin. Det var noget så hyggeligt og der var virkelig en fantastisk god stemning rundt om bordene (vi var 52 mennesker). Der var højt humør, da vi alle kørte med bussen tilbage til San Bartolomeo  Al Mare. Det havde bare været en rigtig dejlig tur med gode oplevelser.

Aftenen forgik endnu en gang ved vandet, hvor jeg bare nød roen.








onsdag den 3. juli 2024

Blomsterkysten 5

Blomsterkysten

Dag 5 - Onsdag 03.07.2024

I dag skulle vi på endnu en udflugt og denne gang til Portofino. Vi kørte til Santa Margherita, hvorefter vi skulle sejle til Portofino. Selve busturen tog 2.5 time, men det var sådan en smuk tur, så det gjorde ikke noget at det tog så lang tid, at nå frem til Santa Magaretha. Peter, vores buschauffør sørgede altid for, at køre på veje, hvor der var så meget natur at se på. Sejlturen til Portofino tog kun en halv time. Denne lille havneby har blot 439 indbyggere.

Da vi var fremme så vi straks Portofino’s pastelfarvede bygninger, som lyste smukt op i soleskinnet. Der var mange turister som besøgte Portofino, men det var også en lille smuk “perle”, som bare skal besøges. Der var nu rigtigt hyggeligt, selvom der var mange mennesker. Man kunne tydeligt se på priserne, at Portofino lever af turister, for der var virkelig dyrt. Karin, som jeg havde lært hinanden at kende, da jeg var på ferie ved Gardasøen sidste år havde også valgt Blomsterkysten som feriemål i år. Så Karin og jeg gik rundt sammen og kiggede på byen, havnen og de små butikker. Vi fandt også et sted, hvor vi ville spise dagens frokost. Så selvfølgelig valgte vi en pizza restaurant, når nu vi var i Italien. Det var godt nok noget af en skuffelse. Pizzaen sejlede i væde, som gjorde selve pizzafyldet uspiseligt og bunden var ikke bagt ordentligt igennem og lignede en “bleg” pandekage. Vi gjorde tjeneren pænt opmærksom på det og vi fik begge en ny hver. Det blev det ikke bedre af, for den var fuldstændig lavet på samme måde som den første. Vi opgav simpelthen, at spise den. Da vi bad om regningen, spurgte tjeneren om pizzaen var blevet bedre, hvilket vi sagde nej til. Da han kom tilbage med regningen, fortalte han at vi ikke skulle betale for pizzaerne. Claus, vores rejseleder havde forinden turen til Portofino fortalt, at vi skulle passe på, for på nogle af byens restauranter skulle der også betales for dug, servietter og bestik. Det var jo ikke til, at vide hvor de tog penge for det. Vi kom selvfølgelig til, at betale for dette, 4 euro hver for papir dug, servietter og for bestik. Med det og to sodavand, betalte vi tilsammen 35 euro og det gik efterfølgende op for os, at der alligevel nok havde været et “skjult” beløb for pizzaerne.

Vi mødtes med Claus og resten af rejsegruppen ved det aftalte tidspunkt på havnen, hvor vi sejlede tilbage til Santa Margherita. Her ventede Peter på os og han kørte os tilbage til vores hotel i San Bartolomeo Al Mare. Vi spiste middag i restauranten kl 19.30 og her smagte maden heldigvis godt  

Efter middagen, købte jeg en gin og tonic og satte mig på stranden og nød den skønne aften og selvfølgelig også lyden af havets bølger.
















tirsdag den 2. juli 2024

Blomsterkysten 4

 Blomsterkysten

Dag 4 - Tirsdag 02.07.2024

Tirsdagens udflugt gik til Monaco. Vi kørte med bussen ud ad kystvejen til Monaco, hvilket var en utrolig smuk tur. 

Rejseleder Claus fortalte undervejs lidt om Monaco og fortalte bl.a, at staten er det rigeste og dyreste sted i verden og at 30% af befolkningen er millionærer.  

Jeg blev fuldstændigt blæst bagover i Monaco. Det var helt igennem et fantastisk møde med denne bystat. Vi besøgte først Monacos katedral. Her ligger fyrsteparret Grace og Rainer begravet. Der var smukke hvide blomster på deres gravsten.

Vi gik derefter videre til den gamle bydel med de små hyggelige stræder. På slotspladsen så vi fyrstepaladset og vi overværede dagens vagtskifte. Det var en fin lille oplevelse.  

Senere kørte vi med et lille bytog, som kom forbi det kendte Monte Carlo Casino, hvor nogle af James Bond fimene er indspillet. Det var en oplevelse, at se det, også selvom vi kun så det ude fra. Vi kørte også forbi havnen med de imponerende, flotte og dyre lystyacht. Vi kom forbi de dyre shoppinggader. Der hersker vist ingen tvivl om, at Monaco oser af rigdom. Bytoget kørte også forbi Jacques Cousteaus Oceangrafiske Museum. 

Inden turen i Monaco sluttede, nåede jeg at gå en kort tur gennem botanisk have. Det var en meget smuk have med lige så smukke blomster. Haven havde udsigt over Middelhavet og Monacos nye bydel.  

Jeg var vildt begejstret for Monaco og var mere end taknemlig for, at have oplevet denne skønne stat. 

Vi kørte igen af kystvejen tilbage til San Bartolomeo. I bussen smilede jeg for mig selv. Jeg var bare så glad for endnu en uforglemmelig oplevelse, som jeg nu kunne  føje til min ferie “rygsæk”








mandag den 1. juli 2024

Blomsterkysten 3

 Blomsterkysten

Dag 3 - Mandag 01.07.2024

Vi tog på en lille tur med vores rejseleder til Cervo, som er en lille middelalder kystby i provinsen Imperia. Byen lå ikke så langt fra hotellet, så vi gik dertil. Det var en fin lille by med bare 1.200 indbyggere. Der er små smalle stræder, hvilket betyder, at der ikke kan køre biler der. I Cervo så vi også Giovanni Battista o del Corallini kirken. Det var virkelig en smuk kirke fra det 17. og 18. århundrede. Jeg spiste frokost på en cafe, som havde en smuk udsigt over Diano bugten.

Da turen til Cervo var slut, slappede jeg af og så mig lidt omkring i området ved vores hotel. Hotellet lå lige ud til stranden. Der var ikke rigtige nogle cafe og butikker på den lange strandpromenade. Men lyden af bølgerne fra havet og de smukke omgivelser var ikke til, at tage fejl af.

Vi spiste middag i hotellets restaurant kl. 19.30. Der var 3 retter ved middagen hver dag. Det var ganske god mad og servicen var i top.

Ellers skete der ikke meget mere denne dag. Imorgen skal vi på en heldagstur til Monaco, hvilket jeg har glædet mig rigtigt meget til.










søndag den 30. juni 2024

Blomsterkysten 2

Dag 2 - søndag 30.06.2024

Næste morgen kørte vi videre med bussen mod Italien med Peter, som chauffør. 

Vi kørte gennem Østrig og Schweiz. Det var virkelig en smuk tur. Specielt Schweiz slog benene væk under mig. Bussen kørte op i Casaccia Lucomagno alperne (1915 meters højde) i Schweiz, som i øvrigt er en del af Lukmanier passet. Jeg kan slet ikke beskrive i ord, hvor stor en oplevelse det var. Det var helt  ubeskriveligt smukt og meget uvirkeligt, at stå i midt i alperne. Vi spiste en let frokost i disse smukke omgivelser.

Derefter fortsatte vi turen videre til Italien. Syntes, at det var ret vildt at vi allerede nu havde passeret tre forskellige lande. Det var virkelig en smuk tur og vi ankom til vores hotel Mayola i San Bartolomeo Al Mare kl. 20.00. Dejligt hotel, lige ud til strand og hav. Vi spiste straks aftensmad i hotellets restaurant. 

Efter middagen gik jeg glad og ikke mindst træt ovenpå den lange bustur op på mit værelse og lagde mig til, at sove.  













lørdag den 29. juni 2024

Blomsterkysten 1

Blomsterkysten

Dag 1 - Lørdag 29.06.2024

Så kom dagen, hvor jeg igen skal rejse med Riis Rejser. Jeg skal denne gang til Blomsterkysten (Den Italienske Riviera). Jeg er så spændt og glæder mig rigtigt meget. 

Jeg stod på bussen ved Hovedbanegården kl. 6.00, så jeg har været tidligt oppe idag. Udover København var der flere opsamlingssteder på Sjælland inden bussen kørte videre til Jylland, hvor der også var andre, som skulle med til Blomsterkysten. 

Vi kørte gennem Tyskland og da vi kom til Hamborg blev det tid til dagens frokost. Vi havde derfor en pause og det var rigtigt hyggeligt, for man begyndte så småt at snakke med de øvrige medrejsende.

Derefter forsatte vi så med bussen. Undervejs fortalte rejseleder Claus lidt historie om de steder vi kom forbi. Han var heller ikke bleg for en fælles sang eller en vittighed, som han i øvrigt var god til. På den  måde blev turen både sjov og underholdende. Vi spiste aftensmad på en restaurant 3 timer fra vores overnatningshotel Bergwirt i Herrieden.

Vi ankom til hotellet midt på aftenen. Vejret var godt og ekstremt varmt, nærmest trope varmt. Der var ingen aircondition på værelset så jeg fik derfor ikke sovet så meget.