lørdag den 12. oktober 2024

Toscana 8

Farvel Toscana

Dag 8 - lørdag 12. 10. 2024

Efter morgenmaden var der afgang med bussen kl. 7.00. Så gik turen tilbage til Danmark og jeg satte mig godt til rette i bussen. Faldt indimellem i søvn, snakkede med de andre i bussen og sov igen. Vi kørte ind på en rasteplads ved Garda est. hvor vi holdte en lille pause. Vi kørte derefter videre og i følge planen skulle vi have været ved Brennerpasset kl. 12.00, men trafikken ville noget andet, så vi sad i kø de sidste 20 km op til Brennerpasset. Vi nåede først frem kl. 17.00. 

Her havde vi så endelig vores frokostpause, hvor Jens og Johnny lavede picnic med italiensk pålæg, peberfrugt, tomater, oliven, italienske oste og melon. Det var virkelig godt, at få noget at spise efter så mange timer i kø.

Herefter kørte vi så videre og ca. 80 km syd for München måtte en tysk chauffør overtage bussen og køre det sidste vej mod Denkendorf, da Johnny’s køretid var ved, at være brugt op. Vi skulle køre tidligt søndag morgen, så det var derfor nødvendigt at Johnny ikke kørte længere denne dag. 

Vi ankom til Hotel Sonnehang kl. 21.00 og her fik vi så aftensmad. 

Toscana


Ingen kommentarer:

Send en kommentar