Siena og San Gimignano
Dag 4 - Tirsdag 08.10. 2024
Da vi havde spist morgenmad skulle vi med bussen til to byer, Siena og San Gimignano. Det regnede en hel del, så vejret var ikke med os denne dag. Vi startede med, at besøge Siena og da vi kom frem væltede det ned med regn og jeg var godt våd, men pyt for byen skulle jeg da helt sikkert se.
Siena:
Der var enormt hyggeligt i Siena og der var mange små smalle gader. Vi kom forbi Piazza Campo, hvor byens flotte rådhus Palazzo Pubblico ligger. I øvrigt har dette rådhus inspireret danske Martin Nyrop til, at tegne Københavns Rådhus. Vi så også den utrolige smukke Duomo di Siena, som jeg dog kun så udefra. Ellers gik vi blot rundt og så byen og nogle af os sluttede af med, at spise frokost og nu hvor vi var i Italien skulle jeg selvfølgelig have en pizza. Vi skulle alle mødes igen ved kirken kl. 13.30, for at følges ad til bussen og her kørte vi så videre til San Gimignano.
San Gimignano:
Klokken var 15.00. da vi kom til San Gimignano, endnu en smuk middelalder by. Byen er kendt for sine bymure og jeg har læst mig frem til, at byen er kendt for sine middelaldertårne. Det var rigtigt spændende, at se byen og de velbevarede bygninger. Efter, at have udforsket byen satte nogle af os på en cafe på Piazza della Cisterna. Her ligger der to is butikker, som efter sigende skulle sælge "Verdens bedste is". Jeg prøvede, at købe en is i en af butikkerne. Den smagte nu meget godt, men jeg kan jo af gode grunde ikke vurdere om det så er den "Bedste is i hele verden", men uanset hvad, ja skulle det da prøves.
Da klokken var 17.00 gik turen tilbage til Montecatini Terme. Der var to timers kørsel, så jeg lænede mig godt tilbage i sædet og reflekterede samtidigt over dagens to udflugter. Jeg sad og tænkte på hvor heldige jeg og de øvrige rejsende var - vi havde en virkelig dygtig rejseleder, som med sin store viden gjorde vores rejse så levende og ikke mindst spændende.
Vi var tilbage på hotel Ambrosiano kl. 19.15 og vi skulle spise middag 20.30. Vi havde været på tur fra tidlig morgen til sen aften og vi havde gået rigtigt meget, så jeg var godt træt i fødderne og havde egentlig bare brug for, at slappe af på mit værelse. Så jeg sprang middagen over denne aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar