Toscana/udrejse
Dag 1 - Lørdag 05.10. 2024
Jeg har fuldstændigt tabt mit hjerte til Italien og kunne næsten ikke vente med, at komme hurtigt nok afsted igen. Så to måneder efter min rejse til Blomsterkysten valgte jeg, at tage til Toscana.
Jeg har besøgt Toscana tre gange før, men da var det kun Firenze jeg så. Derfor havde jeg denne gang et ønske om, at se mere af Toscana. Jeg valgte igen en busrejse med Riis Rejser, da jeg virkelig er blevet glad for denne rejseform. Alt er på forhånd planlagt og man skal bare sætte sig ind i bussen og blive transporteret afsted uden at man skal forholde sig til hotel, udflugter, osv.
Rejselederen på denne rejse hed Jens og vores chauffør Johnny, som skulle køre os sikkert og godt til Italien. Vi kørte igennem Tyskland og efter 4 timers kørsel spiste vi frokost. Vi kom til vores overnatnings hotel Sonnenhang i Denkendorf kl. 23.00.
Her stod hotellets restaurant klar med middag, en snitzel, kartofler, samt grøntsager. Virkelig trist mad og bestemt ikke noget at skrive hjem om. Men omvendt kunne man ikke bebrejde hotellets restaurant for det ift. vores sene ankomst. Herefter gik jeg til ro og glædede mig allerede til næste dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar