Blomsterkysten
Dag 1 - Lørdag 29.06.2024
Så kom dagen, hvor jeg igen skal rejse med Riis Rejser. Jeg skal denne gang til Blomsterkysten (Den Italienske Riviera). Jeg er så spændt og glæder mig rigtigt meget.
Jeg stod på bussen ved Hovedbanegården kl. 6.00, så jeg har været tidligt oppe idag. Udover København var der flere opsamlingssteder på Sjælland inden bussen kørte videre til Jylland, hvor der også var andre, som skulle med til Blomsterkysten.
Vi kørte gennem Tyskland og da vi kom til Hamborg blev det tid til dagens frokost. Vi havde derfor en pause og det var rigtigt hyggeligt, for man begyndte så småt at snakke med de øvrige medrejsende.
Derefter forsatte vi så med bussen. Undervejs fortalte rejseleder Claus lidt historie om de steder vi kom forbi. Han var heller ikke bleg for en fælles sang eller en vittighed, som han i øvrigt var god til. På den måde blev turen både sjov og underholdende. Vi spiste aftensmad på en restaurant 3 timer fra vores overnatningshotel Bergwirt i Herrieden.
Vi ankom til hotellet midt på aftenen. Vejret var godt og ekstremt varmt, nærmest trope varmt. Der var ingen aircondition på værelset så jeg fik derfor ikke sovet så meget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar