søndag den 28. juli 2019

Grækenland

Skiathos

Dag 1 - lørdag 27.07.19

Så kom dagen, hvor min veninde Lone og jeg skulle til Skiathos i Grækenland. Da vi ankom til vores hotel måtte vi vente halvanden time på, at vores værelse var klar. Vi satte os derfor i deres poolbar, hvor vi fik lidt at spise og drikke, mens vi ventede på vores værelse. Vi lagde samtidigt mærke til, at vandet i hotellets swimmingpool var helt grønt og virkelig ulækkert, at se på. Vi fik af vide, at der dagen forinde havde været et uheld i vandet, hvilket havde resulteret vandets grønne farve. Vi satte spørgsmålstegn til hvad det var for et uheld, som havde forårsaget det. 

Senere på dagen tog vi på en byrundtur i Skiathos med en guide og det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi fik fortalt lidt om byen. Hun fortalte blandet andet om et sted, hvor en af scenerne fra Mamma Mia 1 var blevet optaget og det fangede jo straks min interesse, da jeg altid har haft et ønske om, at se de forskellige locations fra filmen. Det er, hvor Sophie i filmen putter breve i  postkassen for, at sende dem til sine tre “fædre”. Vi blev enige om, at blive i byen efter byvandringen, dels for at ose og til dels for at finde postkassen fra filmen. 

Vi fik set en masse butikker og så var det ellers ud og lede efter den kendte postkasse. Vi gik og gik og vi spurgte  folk om de vidste hvor den lå. Vi blev guidet en vej og vi blev glade, for nu var vi endelig på vej til det rette sted. Det viste sig, at være et postkontor, som vi var blevet henvist til Hmm, de havde da vist misforstået vores spørgsmål!! Men hvor var så den postkasse? Vi spurgte så en anden om det og han guidede os en vej, men efter at vi havde gået rundt i endnu en time “landede” vi hos ham igen Vi grinte og grinte, da vi erfarede at vi bare havde gået rundt i ring. Vi gav op, da vi efter 11 km’s vandring i 30 graders varme var trætte i vores fødder. Så vi spiste lidt mad og så tog vi ellers en taxa hjem til hotellet. 

Da vi var tilbage på hotellet prøvede jeg, at google scenen med postkassen. Og som jeg forstod på det eksistere postkassen slet ikke men derimod kun stedet hvor scenen foregik. Vi var begge flade af grin over, at vi havde havde gået så meget til ingen verdens nytte. Trætte og med ømme fødder gik vi i seng. 





















Ingen kommentarer:

Send en kommentar