Skiathos
Dag 5 - Onsdag 31.07.19
Idag skulle vi absolut ingenting og det var faktisk rigtigt rart ovenpå dagen igår. Lone snuppede endnu en dag foran poolen og jeg valgte at sidde i skyggen og skrive dagbog.
Sent på eftermiddagen tog vi ind til Skiathos by for, at shoppe igen. Jeg tror, at vi snart har været i samtlige butikker op til flere gange. Det kunne jo være, at vi havde overset noget, som vi bare vil have. Godt nok er der mange souvenir butikker, men det er ikke det samme igen og igen som man godt kan opleve i andre lande. De har faktisk rigtig mange fine ting, så det er en ren fornøjelse, at kigge på butikker og shoppe.
Vi valgte, at tage en taxa hjem da bussen kan være noget af en udfordring. Ved ikke helt hvorfor, men der var ikke nogle taxaer ved holdepladsen idag. Så vi måtte vente i kø, for vi var flere der skulle have en taxa. Der må åbenbart have været mangel på taxaer, for vi kom til at køre med to andre. De kører ganske forfærdeligt her på Skiathos og de holder sig bestemt heller ikke tilbage med, at tale i telefon, mens de kører i høj fart. Vi har da siddet med nerverne uden på tøjet ift. den fart de har på. Man kan da rolig sige, at vi kom meget hurtigt hjem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar