lørdag den 12. juli 2025

Amalfikysten, Rom, Sorento og Capri 7

 Paestum

Dag 7 - lørdag 12.07. 2025

Efter morgenmaden satte vi os igen til rette i bussen og denne gang gik dagens udflugt til Paestum, hvor vi skulle besøge en  bøffel gård og en Arkæologisk Park. 

Vi startede udflugten ved Tenuta Vannulo, som er en familieejet gård og et mejeri, som ligger i Capaccio, Paestum. Her har de ca 500 bøfler, som de producere alt mælk fra. Der er malkemaskiner hvor bøflerne helt af sig selv går ind i og bliver malket. En bøffel yder 9 liter mællk om dagen. Mælken bliver så omdannet til mozzarella. Vi så først hvordan osten bliver håndlavet. Derefter så vi bøflerne og ikke mindst hvordan de fik en slags spa behandling med massage børster. Der er ingen tvivl om, at dyrene har det godt og bliver behandlet godt. På gården er der både et museum, en læderbutik og ikke mindst en café, hvor man bl.a.. kan købe is, selvfølgelig på Buffalo mælk. Rundvisningen sluttede af med en smagsprøve på deres mozzarella og det  smagte langt bedtre end det vi køber i supermarkederne hjemme i Danmark. 

Efter besøget på gården spiste vi frokost på Simposium Pizza Restaunrant. Vores bord ventede i en evighed på maden, så det resulterede i, at vi ikke nåede at komme ind i Paestum Arkæologisk Park. Denne park er blandt andet kendt for sine tre velbevarede templer:

- Hera templet fra 550 f.Kr. (hvilket i øvrigt er det ældste af de tre templer)
- Poseidon templet fra 460 f.Kr. (det største og bedst bevaret tempel)
- Athena templet fra 500 f.Kr I Parken kan man i øvrigt også se rester af romerske bygninger og et museum med fund fra  området. 

Vi nåede heldigvis, at se templerne udefra, så det var fint lige, at se dem, nu hvor vi ikke nåede ind i selve parken. De var var virkelig imponerende og flotte. 

Vi kørte derefter tilbage til Meta di Sorrento, hvor resten af dagen forgik stille og roligt. Jeg glæder mig helt vildt til i morgen, hvor vi skal besøge Capri. Det er en af de ture, som jeg virkelig har set frem til. 
Paestum 

Tenuta Vannulo


Paestum Arkæologisk Park






 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar