mandag den 7. juli 2025

Amalfikysten - Rom, Sorento og Capri 2

Tyskland, Østrig og Italien

Dag 2 - Mandag 07.07. 2025 

Jeg havde lidt svært ved, at sove i nat, men fik dog nogle 
timers søvn. Vi skulle egentlig være kørt fra hotellet kl. 6 denne morgen, men da vores buschauffør skulle overholde sin køre- og hvilepause kørte vi derfor først fra hotellet kl  10.00, hvilket betød, at vi kunne sove lidt længere og nyde morgenmaden uden, at vi skulle skynde os videre.  

Turen fortsatte igennem Tyskland og ind i Østrig. Vi spiste frokost på en rasteplads i Østrig, hvor vi var omgivet af smukke alper.  

Der var hverken kø eller trafikkaos, så vi kørte hele vejen til overnatnings hotellet i Italien uden forsinkelser. Vi var derfor fremme i ordentlig tid ved Park Hotel Jolanda, som ligger i San Zeno di Montagana i provins kommunen Verona. Det er bygget på resterne af et gammelt kloster. Så snart man træder ind af døren, fornemmer man straks, at det er gammelt, men alligevel oser hotellet af charme. 

Hotellets beliggenhed er simpelthen en oplevelse i sig selv, da det har udsigt over Gardasøen.

Efter middagen gik jeg tilbage på mit værelse, hvor jeg pakkede noget tøj til de næste to dage i Rom. I morgen begynder rejsen og oplevelserne sådan rigtigt, da vi skal til Rom og være der i to dage. Undervejs skal vi besøge Orvieto. 

Park Hotel Jolanda - San Zeno di Montagana















Ingen kommentarer:

Send en kommentar