torsdag den 17. juli 2025

Amalfikysten, Rom, Sorento og Capri 12

Hjemrejse Tyskland-Danmark

Dag 12 - Torsdag 17.07. 2025

I dag skal vi ud på den sidste tur gennem Tyskland og dermed til Danmark.

Jeg vil ikke skrive så meget mere om turen hjem, udover at vi blev forsinket på grund af trafik kø ved Hamborg. Da vi nåede til Hylkedal i Kolding skulle jeg skifte til bussen, som kørte til København. Her slutter så endnu en uforglemmelig rejse i Italien. 

Jeg vil afslutningsvis gerne rette en stor tak til den sødeste rejsegruppe, samt til Lars og chauffør Kim for en fantastisk rejse, som jeg vil mindes med stor glæde. 











onsdag den 16. juli 2025

Amalfikysten, Rom, Sorento og Capri 11

 Hjemrejse/Østrig, Tyskland 

Dag 11 - Onsdag 16.07. 2025

Igen overraskede dette skønne hotel med en stor og flot morgenbuffet med alverdens lækkerier. Igen noget helt andet end den lidt “skrabede” morgenmads udgave vi fik på hotellet i Sorrento,

Så blev det igen tid til, at køre videre, for vi havde fortsat en lang rejse hjem. Farvel til Hotel Oasi Garda og selvom, at det “kun” havde været en enkelt dags ophold var jeg alligevel fyldt af taknemlighed over, at have oplevet dette fantastiske hotel.

Vi kørte den sidste vej igennem Italien og ind i Østrig og atter en gang var vi omgivet af et smukt landskab. Vi kørte videre og nu gennem Tyskland. Vi spiste aftensmad på Sonnenhang restaurant i Denkendorf og derefter kørte vi til vores overnings Hotel Fürther Mercure Nürnberg.

Udsigt over Zillertal

Achensee, Østrig

tirsdag den 15. juli 2025

Amalfikysten, Rom, Sorento og Capri 10

Hjemrejse

Dag 10 - Tirsdag 15.07. 2025

I dag starter turen tilbage til Danmark, så det betyder et farvel til Meta di Sorrento. Jeg synes altid, at det er vemodigt, når en rejse slutter. Busrejse er bare det helt rigtige for mig, som rejser alene. For når man kører i bus i så mange timer lære man de andre medrejsende, at kende. Nogen taler man mere med og andre mindre med, men alligevel skaber vi sammen en fælles rejseoplevelse. 

Jeg satte mig godt til rette i bussen og der gik ikke mange øjeblikke før jeg faldt i søvn. Men det bliver altid kun en kort lur, for der sker så meget undervejs på turen. Første etape af hjemrejsen gik først til Garda by ved Gardasøen, hvor vi skulle overnatte en enkelt nat. Vi skulle egentlig have overnattet på det samme hotel, som ved udrejsen men Riis Rejser havde lavet det om. Så nu skulle vi i stedet for til Garda by. Det er altid spændende, at se de hoteller vi skal være på, så jeg glædede mig til det første overnatnings hotel - og så var det jo ikke helt farvel til Italien endnu, hvilket jeg naturligvis var glad for. 

Efter mange timers kørsel nåede vi frem til hotellet Oasi kl. 20.00. Hold nu helt op, hvor blev vi glædeligt overrasket, da vi steg ud af bussen og så vores hotel. Det var nærmest en lille oase af træer, buske, blomster og en kæmpe stor swimmingpool, Det var det smukkeste lille paradis og vi var alle enige om, at her kunne man da godt tage en uges ferie mere. 

Vi gik direkte til middagen i hotellets restaurant og her vi fik vi bare så god mad, som bestod af 3 retter. Vi blev virkelig så begejstret, da vi fik is til dessert. Maden var ikke god på hotellet i Sorrento. Der kunne desserten bestå af en fersken eller et par skiver melon, så det var virkelig skuffende, Her fik vi is og det var virkelig sjovt, at høre begejstringen over at få is.Tror, at vi alle mere end mindre fik julelys i øjnene, da vi så isen. Og den smagte fuldstændigt fantastisk. 

Efter middagen fik jeg mit værelse. Et dejligt værelse med en lidt sjov detalje på badeværelset, idet fliserne på gulvet og ved vasken var fyldt med blomster. Nogen ville måske synes, at den blomstrede del var lidt overdrevet. Jeg syntes nu, at det var så fint, som resten af hotellet. 

Her sluttede så endnu en dejlig dag og imorgen fortsætter rejsen til Danmark. 
 Hotel Oasi Garda
Gardasøen

























mandag den 14. juli 2025

Amalfikysten, Rom, Sorento og Capri 9

 Amalfi

Dag 9 - Mandag 14.07. 2025

I dag går rejsens sidste, men store udflugt til Amalfi. Jeg kan slet ikke forstå, at vi allerede skal på den sidste tur. Så i dag vil jeg nyde ekstra godt af den sidste store oplevelse. 

Fra Sorrento, kørte vi med bus langs Amalfikysten mod Vietri sul Mare. Kyststrækningen bliver også kaldt panoramavejen for sin smukke udsigt. Vi var omgivet af bjerge og hav, som gjorde turen endnu smukkere. Jeg nød hvert et øjeblik af dette storslået landskab. 

Vi havde et fotostop ved Positano, som i øvrigt er kendt for sine pastelfarvede huse. Jeg blev endnu en gang blæst bagover hvor smukt der var. Jeg troede, at jeg allerede havde set de smukkeste steder, men Italien overrasker gang på gang. 

Herefter kørte vi videre til Amalfi by. Da vi nåede frem blev vi mødt af den hyggeligste by, som havde meget at byde på. Vi kom forbi Sant’Andrea-katadralen, som blev bygget i det 10. århundrede. Jeg var ikke inde i katedralen, men smuk var den, som den stod der midt på torvet.

Lea, René og jeg satte os på en restaurant, hvor vi fik noget at drikke. Vi ventede med at bestille frokost til efter Rikke havde besøgt katedralen.Vi har selvfølgelig spist meget pizza på rejsen, men til frokosten i dag fik jeg langt om længe lasagne, som jeg havde sukket efter at få i Italien. Jeg skal lige love for, at jeg ikke blev skuffet. Den smagte fantastisk godt og levede helt op til mine forventninger.  

Efter frokosten gik vi rundt og kiggede på byen inden vi skulle mødes med Lars og de andre. Jeg var efterfølgende så glad for, at have oplevet den skønne og smukke by.

Da bussen ikke kunne vende her i byen, måtte vi derfor sejle fra Amalfi til Maiori, hvilket tog 20 minutter. Fra Maiori kørte vi med bussen til Ravello, som blev den sidste by på vores tur.

Ravello var også en hyggelig og charmerende by. Jeg gik lidt rundt og så byen, for derefter at sætte mig på en café med nogle af de andre. Det var rart, at sidde ned og slappe lidt af efter dagens mange indtryk.

Bussen kørte os så tilbage til vores hotel i Sorrento, Jeg havde ikke lyst til, at spise aftensmad i hotellets restaurant. Så jeg gik til supermarkedet i byen, for at se om jeg kunne få en sandwich. men der var vist lidt længere end jeg havde regnet med. Det var hårdt at gå så langt i varmen og specielt, da jeg nåede frem og måtte konstatere, at supermarkedet ikke havde sandwich. Jeg opgav så helt aftensmaden i dag. 

Resten af dagen gik med, at tage et koldt bad og pakke kuffert, for i morgen begynder den lange bustur hjem til  Danmak  

Positano


Amafi



 
    Ravello


 Maiori








  













søndag den 13. juli 2025

Amalfikysten, Rom, Sorento og Capri 8


Capri

Dag 8 - Søndag 13.07. 2025

kom den længe ventet dag - nemlig den store Capri tur, som jeg sådan havde glædet mig til. Vi sejlede med en færge fra Sorrento til Marina Grande, Capri kl. 9.30. Det var en lille hyggelig tur på 30 minutter.

Pludselig stod jeg der på Capri, hvilket var lidt uvirkeligt
ift. at et stort ønske gik i opfyldelse. Som ventet var øen fyldt med turister. Vi startede med, at tage en lille lokal bus til Anacapri. Det var en meget lille bus og vi stod derfor, som sild i en tønde. Jeg var hjemmefra blevet anbefalet, at besøge Axel Munthes Villa San Michele, som ligger 327 meter over havet. 

Axel Munthe var en svensk læge (1857-1949). Han tjente en formue ved, at være læge for de rige mennesker, men samtidigt tog han ikke penge for, at behandle de fattige. 

Han begyndte, at bygge Villa San Michele i 1890, som var færdigbygget i 1897. Der er et lille museum, hvor man får et lille indblik i hvordan han boede, hvilket jeg naturligvis så. Den tilhørenende have var inspireret af klassisk og romersk stil. 

Jeg tror, aldrig at jeg har set en så unik have som denne. Haven var så ubeskrivelig smuk med bl.a. blomster, mosaikker og springvand. Fra det øjeblik jeg stod i haven blev jeg straks betaget af dens skønhed. Udsigten over Napolibugten tog helt pusten fra mig. Det kan slet ikke beskrives i ord hvor smukt det var, at stå der og kigge ud over havet, 

Lars (rejseleder) og jeg var så betaget af stedet, at vi besluttede os for, at spise frokost i havens café. Vi fik to skiver brød m/røget laks og tilbehør. For pokker da, hvor smagte det godt. Vi sluttede af med dessert, som var en iskaffe og igen virkelig en smagsfuld oplevelse. Der sad Lars og jeg og nød maden i de smukke omgivelser og der herskede vist ingen tvivl om hvor begejstret vi begge var for, at have besøgt dette sted. Det var en dyr fornøjelse med indgang til villaen, samt frokosten, men det var det hele værd og jeg blev en oplevelse rigere. Jeg vil aldrig glemme denne smukke “oase”, 

Derefter gik jeg lidt rundt i Anacapri og så kirken San Michele Arcangelo. Jeg så kun kirken ude fra, men den var utrolig flot og den har selvfølgelig en lang og spændende historie bag sig. 

Herefter tog vi den lille lokalbus ned til Capri by og her gik vi til torvet “Piazza Umberto (centrum for Capri). Der var en del butikker og virkelig mange turister. Men der var rigtigt hyggeligt og jeg nød bare, at være på Capri. 

Efter at have set byen tog vi Funicularen/kabelbanen ned til Marina Grande (havnen) og her tog vi færgen tilbage til Sorrento. 

Vi blev hentet af en lokalbus, som skulle køre os tilbage til hotellet. Der var ikke langt til hotellet, men der var en del trafik, så vi sad lidt i kø. Der var en bil lidt længere foran os og en mand steg ud og begyndte, at pudse vinduer på sin bil. Det gjorde han hver gang bilkøen stod stille og det var vildt sjovt, at se på. Ja, sådan kan man jo også udnytte tiden, når trafikken står stille. 

Da vi kom tilbage gik Lea, René, Rikke og jeg på en lille café, som lå i nærheden af vores hotel og spiste aftensmad. Virkelig en hyggelig café med god mad. Faktisk langt bedre end det vi fik på hotellet. 

Her sluttede så endnu en skøn og oplevelsesrig dag. I morgen  går udflugten til Amalfikysten og jeg glæder mig allerede rigtigt meget.

Axel Munthe - Villa San Michele
Anacapri




  Capri



















                                        















                                 
 




















lørdag den 12. juli 2025

Amalfikysten, Rom, Sorento og Capri 7

 Paestum

Dag 7 - lørdag 12.07. 2025

Efter morgenmaden satte vi os igen til rette i bussen og denne gang gik dagens udflugt til Paestum, hvor vi skulle besøge en  bøffel gård og en Arkæologisk Park. 

Vi startede udflugten ved Tenuta Vannulo, som er en familieejet gård og et mejeri, som ligger i Capaccio, Paestum. Her har de ca 500 bøfler, som de producere alt mælk fra. Der er malkemaskiner hvor bøflerne helt af sig selv går ind i og bliver malket. En bøffel yder 9 liter mællk om dagen. Mælken bliver så omdannet til mozzarella. Vi så først hvordan osten bliver håndlavet. Derefter så vi bøflerne og ikke mindst hvordan de fik en slags spa behandling med massage børster. Der er ingen tvivl om, at dyrene har det godt og bliver behandlet godt. På gården er der både et museum, en læderbutik og ikke mindst en café, hvor man bl.a.. kan købe is, selvfølgelig på Buffalo mælk. Rundvisningen sluttede af med en smagsprøve på deres mozzarella og det  smagte langt bedtre end det vi køber i supermarkederne hjemme i Danmark. 

Efter besøget på gården spiste vi frokost på Simposium Pizza Restaunrant. Vores bord ventede i en evighed på maden, så det resulterede i, at vi ikke nåede at komme ind i Paestum Arkæologisk Park. Denne park er blandt andet kendt for sine tre velbevarede templer:

- Hera templet fra 550 f.Kr. (hvilket i øvrigt er det ældste af de tre templer)
- Poseidon templet fra 460 f.Kr. (det største og bedst bevaret tempel)
- Athena templet fra 500 f.Kr I Parken kan man i øvrigt også se rester af romerske bygninger og et museum med fund fra  området. 

Vi nåede heldigvis, at se templerne udefra, så det var fint lige, at se dem, nu hvor vi ikke nåede ind i selve parken. De var var virkelig imponerende og flotte. 

Vi kørte derefter tilbage til Meta di Sorrento, hvor resten af dagen forgik stille og roligt. Jeg glæder mig helt vildt til i morgen, hvor vi skal besøge Capri. Det er en af de ture, som jeg virkelig har set frem til. 
Paestum 

Tenuta Vannulo


Paestum Arkæologisk Park






 



fredag den 11. juli 2025

Amalfikysten, Rom, Sorrento og Capri 6

Meta di Sorrento

Dag 6 - Fredag 11. 07. 2025

Eftersom vi ankom til hotellet i aftes havde vi denne dag på egen hånd. Jeg tog dog med på en lille guidet tur i Sorrento by og her kunne vi i ro og mag udforske byen uden at vi skulle skynde os videre.

Det var en hyggelig lille by med bl.a. en domkirke, som vi selvfølgelig skulle se. Herefter gik jeg rundt og så de små butikker og så nød jeg bare byens liv. 

Tilbage på hotellet spiste vi aftensmad i restauranten, maden var ikke noget, at skrive hjem om. Jeg nåede lige, at se solen gå ned og fik taget nogle fine billeder af det. 

Derefter satte nogle af os på en hyggelig udendørs café med udsigt over havet. Vi snakkede, grinede og nød den smukke udsigt. 

Meta di Sorrento 









    







torsdag den 10. juli 2025

Amalfikysten, Rom, Sorento og Capri 5


Monte Cassino, Pompeii og Sorrento

Dag 5 - Torsdag 10.07. 2025 

Farvel til Rom og nu videre til Sorrento. Vi kørte afsted efter, at vi havde spist morgenmad. Undervejs til Sorrento, besøgte vi Monte Cassino (tidligere kloster), som blev grundlagt af Sankt Benedikt i 529. Det ligger på en klippe oven for byen Cassino, 520 meter over havet. Da Monte Cassino har en lang historie, vil jeg derfor ikke komme ind på det her. Det er virkelig et imponerende og flot “kloster” Selve dens beliggenhed taler for sig selv.

Derefter gik turen til Pompeji, hvor vi først startede med, at spise frokost. Efterfølgende skulle vi besøge Pompeji Arkæologisk Park og her blev vi vist rundt af en dansktalende guide. Parken er en en velbevaret oldtidsby, som blev begravet under vulkansk aske fra Vesuvs udbrud i år 79. Byen havde på daværende tidspunkt 20.000 mennesker. I 1748 begyndt udgravningen af byen og der fortages stadig udgravninger i dag. Arkæologerne finder fortsat arkæologiske fund. Ved at gå rundt derinde fik man et spændende indblik  i det romerske liv med ruiner af huse, gader, teatre og meget mere. Det var ret vildt, at gå på opdagelse i ruinernes historie og endnu mere vildt, at se hvor meget der er velbevaret. Fantastisk oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden. 

(Der er i øvrigt en dokumentarserie: Pompeji, De nye udgravninger” på DRTV, som jeg har set efter, at jeg kom hjem fra Italien. Igen meget spændende og specielt efter, at jeg selv har besøgt stedet i virkeligheden)

Da vi var færdig med, at se parken, gik turen så til Hotel Panorama Palace i Meta di Sorrento, hvor vi skal bo de næste 5 dage. Sikke en udsigt, der mødte os, da vi nåede frem til hotellet. Helt utrolig smuk beliggenhed med udsigt til hav og bjerge. Jeg fik mit værelse og derefter skulle vi allesammen spise aftensmad i hotellets restaurant. I morgen skal vi se nærmere på byen. 
          
   Monte Cassino



Pompeii
Pompeii



Meta di Sorrento












onsdag den 9. juli 2025

Amalfikysten - Rom, Sorento og Capri 4

 Rom

Dag 4 - Onsdag 09.07. 2025 

Sikke en fantastisk og oplevelsesrig dag i Rom. Dagen startede kl. 9.00, hvor vi gik på byrundtur med en dansktalende lokalguide. 

Det var virkelig en spændende tur gennem Rom’s historie. Vi kom forbi Italiens parlament ( Palazzo di Montecitorio). Foran den smukke bygning står der en egyptisk obelisk fra 595 f.Kr,

På Piazza della Rotonda ligger Pantheon, som var et romersk tempel fra 120 e.Kr. I dag fungere den som kirke. Det var virkelig en flot og velbevaret bygning. Vi så flere forskellige historiske bygninger på vores gåtur. 

Naturligvis skulle vi se Trevi fontænen fra 1762, som er en kendt turist attraktion i Rom. Vandet var lige blevet renset og var derfor så rent og fint. Fontænen er så imponerende flot og man forstår virkelig godt, at der kommer så mange turister og ser det. 

Vi så blandt andet også Forum Romanum (markedsplads), som var centrum for det offentlige liv i Rom i år 500 f.Kr. Efter Romerigets fald i år 400 e.Kr. gik det i forfald. I dag er det et område med ruiner af templer og m.m. Der fortages stadig arkæologisk udgravning.

Det store og imponerende Colosseum fra år 70-80 e.Kr. kom vi selvfølgelig også forbi. Det fungerede på daværende tidspunkt som et amfiteater og blev brugt til underholdning og gladiatorkampe. 

Efter byrundturen fandt Lea og jeg en hyggelig café, hvor vi spiste frokost. Her nød vi vores mad, som selvfølgelig var en pizza. Det var så hyggeligt, at sidde her og vi nød både udsigten til det smukke Colosseum og storbyens pulserende liv. 

Vi tog derefter til Peterskirken og vi var lidt spændte på om vi kunne komme ind i kirken ift. lang kø, osv. Vi kom ret hurtigt ind, uden rigtigt, at stå i kø. Jo, der var naturligvis mange turister, men jeg undrede mig dog over,  at der ikke var endnu flere turister. Jeg besøgte Peterskirken i 2009 og jeg husker den som den smukkeste kirke jeg nogensinde har set. Så det var bare helt fantastisk, at se den igen. Jeg var lige så begejstret, som første gang jeg så den. 

Efter gensynet med Peterskirken satte vi os på en café og spiste en is inden vi tog videre. Lea tog tilbage til hotellet og jeg valgte at tage til Colosseumet igen, da jeg gerne ville ind og se det, også selvom jeg havde set det år tilbage. Det lykkedes mig dog ikke, at få billet og køen var meget lang. 

Jeg spiste aftensmad med nogle af de andre på en restaurant i nærheden af hotellet. Så hyggeligt, at sidde udenfor på en restaurant i Rom, det kan altså noget…

Jeg ville bare så gerne et hurtigt smut tilbage til Trevi di Fountain, i håb om at jeg kunne tage nogle bedre billeder end dem jeg havde taget tidligere i dag. Så Lea og jeg tog derhen igen. Der var virkelig mange turister, men det lykkedes alligevel, at komme helt tæt på og dermed få de ønskede billeder, så jeg var rigtig glad. 

Det har bare været en rigtig dejlig og spændende dag i Rom. I morgen går turen videre til Sorrento, hvor vi skal bo de næste 5 dage







 













 



tirsdag den 8. juli 2025

Amalfikysten - Rom, Sorento og Capri 3

Orvieto, Rom

Dag 3 - Tirsdag 08.07. 2025

Efter morgenmaden satte vi kurs mod Rom. Hvor jeg dog glæder mig til, at gense Rom.  

Undervejs besøgte vi Orvieto, som er en by i regionen Umbrien. Sikke et hyggeligt sted med små smalle gader og ikke mindst blev vi mødt af  den smukke Orvieto katedral fra det 16. århundrede. Vi var selvfølgelig inde i kirken og den var virkelig smuk, så det var en sand fornøjelse at gå rundt derinde og betragte alle de imponerende detaljer, som gjorde den så smuk. Jeg tændte et lys og stod stille et øjeblik og mindedes min mor, som gik bort i 2003. 

Jeg gik efterfølgende ind på en lille café, som lå overfor katedralen. Da jeg var ved, at betale for en is, brød en ung mand ud i opera. Her stod jeg med min is og var fuldstændigt målløs over hvor godt han rent faktisk sang. Og det siger jeg på trods af, at jeg ikke har en dyt forstand på opera. Jeg følte mig heldig, at jeg netop i det øjeblik fik denne fantastiske oplevelse med i bagagen. 

Vi havde desværre ikke så meget tid til, at gå på opdagelse i Orvieto by og dens historie, så vi kørte derfor videre. 

Vi ankom til Rom kl.19.30, hvor vi checkede ind på Hotel Navona. Det var et rigtigt fint og dejligt hotel, som i øvrigt havde en god beliggenhed. 

Lars (rejseleder) havde bestilt bord til os alle på restaurant L’Eau Vivie, hvor vi skulle spise aftensmad. Restauranten drives af franske nonner, som i øvrigt ikke havde dragter på, men derimod havde de lange flotte og farverige kjoler på. Under middagen blev vi pludselig overrasket, da vi fik udleveret en folder med en sang/bøn. Der blev bedt en bøn og derefter begyndte to af nonnerne, at spille guitar og synge. Der var helt stille blandt os, for det her havde vi ikke set komme. Vi var alle enige om, at det havde været en fin og spændende oplevelse. 

Efter middagen gik turen tilbage til hotellet. Her reflekterede jeg over dagens begivenheder og jeg havde i den grad haft endnu en fantastiske dag. 
                                      
Orvieto

Orvieto katedral 

Rom