onsdag den 31. juli 2019

Grækenland

Skiathos


Dag 5 - Onsdag 31.07.19

Idag skulle vi absolut ingenting og det var faktisk rigtigt rart ovenpå dagen igår. Lone snuppede endnu en dag foran poolen og jeg valgte at sidde i skyggen og skrive dagbog. 

Sent på eftermiddagen tog vi ind til Skiathos by for, at shoppe igen. Jeg tror,  at vi snart har været i samtlige butikker op til flere gange. Det kunne jo være, at vi havde overset noget, som vi bare vil have. Godt nok er der mange souvenir butikker, men det er ikke det samme igen og igen som man godt kan opleve i andre lande. De har faktisk rigtig mange fine ting, så det er en ren fornøjelse, at kigge på butikker og shoppe. 

Vi valgte, at tage en taxa hjem da bussen kan være noget af en udfordring. Ved ikke helt hvorfor, men der var ikke nogle taxaer ved holdepladsen idag. Så vi måtte vente i kø, for vi var flere der skulle have en taxa. Der må  åbenbart have været mangel på taxaer, for vi kom til at køre med to andre. De kører ganske forfærdeligt her på Skiathos og de holder sig bestemt heller ikke tilbage med, at tale i telefon, mens de kører i høj fart. Vi har da siddet med nerverne uden på tøjet ift. den fart de har på. Man kan da rolig sige, at vi kom meget hurtigt hjem. 

I morgen venter det jeg har set mest frem til i flere måneder. Vi skal ud på den store Mamma Mia udflugt, hvor vi skal se  nogle af de steder filmen er blevet optaget og vigtigst af alt vi skal op til kirken fra filmen. Hvor jeg dog glæder mig...



Grækenland

Skiathos

Dag 4 - Tirsdag 30.07.19


Idag var vi på en dejlig bådtur til øerne Skopleos og Alonissos. På vejen dertil sejlede vi forbi det bjerg i Mamma Mia filmen, hvor Meryl Streep løber op til kirken, hvor der skal være bryllup mellem hende og Sky. Imens vi passerede bjerget spillede båden “The Winner Takes It All”. Det var et rigtigt fint øjeblik, hvor man kunne se filmscenen for sig. 

Derefter fortsatte turen til Skopleos og her var vi på en guidet tur. Vi gik og gik, op af trapper og ned igen og op igen.... Pyha, det var noget hårdt i den varme. Vi fik et spændende indblik i hvordan grækerne bor. Når jeg tænker på hvor hårdt det var, at gå op af alle de brosten og ujævne trapper, er det vildt, at der er mennesker som vælger at bo så højt oppe. Også fordi der hverken er supermarkeder eller kiosker, så alt indkøb foregår nede i byen. Bliver helt træt ved tanken om hvad de samtidigt skal slæbe på, så jeg har virkelig stor respekt for det. Efter den guidet del var færdig, tog vi på restaurant, hvor vi delte en pizza. Aldrig før har jeg fået en så god pizza, den smagte helt fantastisk. Det var et meget presset program på Skopleos og inden vi så os om skulle vi tilbage på båden. I Apollo’s beskrivelse af turen var den guidet tur på en time og næsten 2 timer på egen hånd. Men sådan var det åbentbart ikke, for vi havde kun 3 kvarter, så vi måtte nærmest sluge pizzaen. Vi havde virkelig glædet os meget til, at kigge på butikker, men ikke så meget som en eneste butik nåede vi ind i og det var bare øv. 

Sidste stop var på Alonissos øen og her fik vi to timer på egen hånd. Det var en hyggelig ø, dog ikke lige så spændende som Skopleos. Der var ikke nær så mange butikker og fuldstændigt modsat ift. til Skopleos og her havde vi endda tid til, at hygge shoppe. Så igen lidt øv, da vi kunne have brugt de to timer på Skopleos. Vi valgte at gå på Alonissos musum, hvor der var historiske genstande, som gav et  tilbageblik til det tradtionelle liv på øen. Der var også en udstilling om pirater,  hvilke pirater som var aktive på øen fra det 16. til det 18. århundrede. Vi så en samling af gamle redskaber, våben og pirat tøj, som var hentet fra gamle piratskibe. 

Efter museum besøget satte vi os på en cafe og fik en dejlig kold jordbær milkshake, som virkelig var tiltrængt og vi nød samtidigt den smukke udsigt, som vi sad overfor. Herefter gik turen tilbage til Skiathos, som tog to timer. Vi kom forbi det sted i Mamma Mia filmen, hvor Sophie sejler med sine tre “fædre” og hvor de samtidigt synger sangen “Our Last Summer” og båden spillede selvsamme sang. Så fint og hyggeligt. 

Vi var tilbage på hotellet kl 19.00 og var trætte efter en lang og yderst “aktiv” tur, men vi havde haft en skøn og begivenhedsrig dag. Jeg havde fået noget eksem på begge mine skinneben efter at vi havde været på stranden i søndags. Troede i første omgang, at det blot var soleksem, men da det udviklede sig lidt mere, begyndte jeg at undre mig om det måtte være noget helt andet. Også fordi, at jeg havde brugt solcreme med en høj solfaktor (30). Så jeg tog til en læge og det viste sig, at jeg havde fået en allergisk hudreaktion og at det som sagt var sket efter at jeg havde badet på strand. Lægen mente, at det måske kunne være nogen planter i vandet, der kunne have udløst det. Så jeg har fået noget binyrebarkhormon medicin. Udover, at benene er røde har jeg det ganske fint. 








mandag den 29. juli 2019

Grækenland

Skiathos

Dag 3 - Mandag 29.07.19


Hurra, idag var swimmingpoolen på hotellet klar igen, så efter at vi havde spist morgenmad gik vi ned og lagde vores håndklæder på en liggestol og hoppede direkte i poolen. Vi tilbragte en del timer der og vi spiste også frokost der. 

Vi skulle have været på bådtur, hvor vi skulle have set solen gå ned og efterfølgende skulle vi på restaurant i en lille havneby. En udflugt, som vi på forhånd havde bestilt hjemmefra. Vi fik pludselig en mail fra en af guiderne, som skrev at bådturen var aflyst, da der ikke var tilmeldinger nok. Det var bare så ærgerligt, for vi havde glædet os rigtigt meget til denne tur. 

Vi besluttede os, at tage ind til Skisthos by, for igen at ose og spise aftensmad. Vi tog en lokal bus derind. Aldrig har jeg set så mange mennesker i en bus og vi stod derfor som sild i en tønde. Det tog heldigvis kun 10 minutter, at komme derind. For, at følge op på lørdagens søgen efter den location i Mamma Mia filmen, hvor Sophie sender brevene til sine tre fædre, fandt vi langt om længe ud af hvor det var. Det hed Clock Tower og pyha, hvor måtte vi op af mange trapper. Da vi kom derop fik vi bekræftet at “postkassen” ikke eksisterede, men at det kun var selv stedet de havde brugt til filmen. Jeg var glad og tilfreds, for jeg ville bare se det. Samtidigt var der den smukkest udsigt over byen. 

Efterfølgende fandt vi en god italiensk restaurant, hvor vi fik noget dejligt mad. Derefter shoppede vi lidt og vi fik da købt lidt. Vi sluttede dagen af med en is og derefter gik turen tilbage med endnu en propfyldt bus, totalt crazy med så mange mennesker i en bus. Imogen skal vi på en heldagstur til Skopleos, hvilket vi glæder os til.


     
Clock Tower
(Location fra Mamma Mia 1)


søndag den 28. juli 2019

Grækenland

Skiathos

Dag 2 - Lørdag 28.07.19

Dagen idag har stået på ren afslapning. Heller ikke idag var hotellets swimmingpoolen tilgænglig, så vi tog på stranden i stedet for og hvor var det dog fantastisk, at vi endelig kunne komme i vandet og bade. Noget, som vi begge havde længtes efter siden vi ankom igår eftermiddags, så det virkelig var tiltrængt i den varme. Jeg nyder altid livet på standen, da jeg holder meget af at lytte til havets brusen. Det giver sådan en dejlig fred og ro. Vi var på stranden det meste af dagen og vi fik en ganske fin kulør. 

Sent på eftermiddagen gik vi i poolbaren på hotellet og her fik vi lidt koldt at drikke, Lone læste sin bog og jeg skrev dagbog. Det var rigtigt hyggeligt og i første omgang nød vi bare stilheden i hver vores verden. Vi indtog også vores aftensmad her og vi blev der i flere timer og vi havde det så sjovt. Vi var de eneste i poolbaren og vi snakkede og morede os kosteligt. 

Lone er min barndoms veninde, som jeg har gået i skole med siden 4. klasse, så vi har kendt hinanden i 42 år. Og vi har altid haft det sjovt sammen, både hjemme og på fælles ferier. For, at vende tilbage til aften idag gik vi sent til ro. Det havde været en skøn dag og imorgen venter endnu en dejlig dag. En aften sejltur med middag og solnedgang bliver mandagens højdepunkt.






Grækenland

Skiathos

Dag 1 - lørdag 27.07.19

Så kom dagen, hvor min veninde Lone og jeg skulle til Skiathos i Grækenland. Da vi ankom til vores hotel måtte vi vente halvanden time på, at vores værelse var klar. Vi satte os derfor i deres poolbar, hvor vi fik lidt at spise og drikke, mens vi ventede på vores værelse. Vi lagde samtidigt mærke til, at vandet i hotellets swimmingpool var helt grønt og virkelig ulækkert, at se på. Vi fik af vide, at der dagen forinde havde været et uheld i vandet, hvilket havde resulteret vandets grønne farve. Vi satte spørgsmålstegn til hvad det var for et uheld, som havde forårsaget det. 

Senere på dagen tog vi på en byrundtur i Skiathos med en guide og det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi fik fortalt lidt om byen. Hun fortalte blandet andet om et sted, hvor en af scenerne fra Mamma Mia 1 var blevet optaget og det fangede jo straks min interesse, da jeg altid har haft et ønske om, at se de forskellige locations fra filmen. Det er, hvor Sophie i filmen putter breve i  postkassen for, at sende dem til sine tre “fædre”. Vi blev enige om, at blive i byen efter byvandringen, dels for at ose og til dels for at finde postkassen fra filmen. 

Vi fik set en masse butikker og så var det ellers ud og lede efter den kendte postkasse. Vi gik og gik og vi spurgte  folk om de vidste hvor den lå. Vi blev guidet en vej og vi blev glade, for nu var vi endelig på vej til det rette sted. Det viste sig, at være et postkontor, som vi var blevet henvist til Hmm, de havde da vist misforstået vores spørgsmål!! Men hvor var så den postkasse? Vi spurgte så en anden om det og han guidede os en vej, men efter at vi havde gået rundt i endnu en time “landede” vi hos ham igen Vi grinte og grinte, da vi erfarede at vi bare havde gået rundt i ring. Vi gav op, da vi efter 11 km’s vandring i 30 graders varme var trætte i vores fødder. Så vi spiste lidt mad og så tog vi ellers en taxa hjem til hotellet. 

Da vi var tilbage på hotellet prøvede jeg, at google scenen med postkassen. Og som jeg forstod på det eksistere postkassen slet ikke men derimod kun stedet hvor scenen foregik. Vi var begge flade af grin over, at vi havde havde gået så meget til ingen verdens nytte. Trætte og med ømme fødder gik vi i seng.