Så er ferien på Færøerne ved, at nå sin ende. Jeg gik alene en lille tur rundt Torshavn imorges og tænkte på hele ugens oplevelser i dette skønne land. Jeg har i den grad fået efterlevet min drøm om, at komme til Færøerne. Jeg fik set, hvor mor har haft sin gang i 40'erne, som primært var mit mål for turen. Det har været en spændende, men også en meget anderledes ferie i forhold til, hvor jeg ellers plejer at tage hen på ferie. I virkeligheden vidste jeg nok ikke på forhånd hvad der ventede mig på Færøerne. Jeg var eller retter sagt er dybt imponeret over hvor smukt dette lille land er og hvor forskelligt naturen er fra sted til sted. Det der nok har gjort mest indtryk er hvor afsides alting er rundt omkring på de forskellige øer. Jeg er på rejsen blevet meget overrasket over, hvor forvent jeg i virkeligheden er. Jeg mener med dette, at jeg til hver en tid lige kan gå ned og købe en liter mælk, gå i biografen eller andet, fordi vi har det hele omkring os. På de færøske øer, som vi har besøgt har der f.eks ikke rigtigt været supermarkeder og cafeer. Madvarer, m.m kommer ind med helikopter. De er på ingen måde fattige, men lever bare anderledes og mindre forvent end os i Danmark. Da vi strandede på Mykines, oplevede jeg i den grad, hvor forvent jeg er. Jeg kunne slet ikke bo på sådan en ø med kun 10 mennesker og så samtidigt ikke have muligheden for at tage på cafe og andre fornøjelige steder. Som jeg har skrevet tildligere på bloggen, har jeg dybt respekt for, at de kan bo så afsides uden behov for alt det som vi andre har og tager for givet. Det ville godt nok kræve mod for mig, at kunne leve på en ø uden at have ovennævnte muligheder. Jeg har været helt utrolig glad for denne her tur, for den har virkelig vist mig hvordan det er at leve i "nowhere land", afskåret fra omverden. Af samme grund oplevede jeg også hvordan det føltes, at have hjemve. Da vi var strandet må Mykines havde jeg bare så meget følelsen af, at komme hjem til vante omgivelser i Danmark. Den følelse har jeg ikke tidligere haft, når jeg har været på ferie i udlandet, men tog det samtidigt som en udfordring. Jeg er så glad for, at Hanne og Sten har ville dele denne uforglemmelige rejse med mig og jeg ville ikke have set så meget af Færøerne uden dem. Sten har kørt os rundt i bil til de steder, som vi ønskede at se og har ikke på noget tidspunkt beklaget sig over hvor langt vi har måtte køre. Jeg har nydt hvert et øjeblik med disse to søde mennesker og er dem dybt taknemmelig for, at vi nu sammen kan se tilbage på denne ferie. Her dagen efter, atter hjemme i Danmark er jeg glad og mæt af oplevelser. Tror, at jeg lige skal "lande" og synke alle indtrykkene fra turen.
Dedikere mit sidste blogindlæg om Færøerne til:
Dedikere mit sidste blogindlæg om Færøerne til:
Det smukke land, som har givet mig minder for livet. Franciskaner søstrene Marisa og Louisa, som inviterede os ind i deres kloster og derefter viste os kostskolen, som mor har boet på. Tak til Annika for, at ville ses over kaffe i Torshavn. Tak til alle jer omkring mig, som har hørt mig tale om Færøerne igen og igen det sidste halve år, til Hanne og Sten for, at I var medvirken til, at jeg fik mit største ønske opfyldt og ikke mindst i kærligt minde om mor❤️
Ingen kommentarer:
Send en kommentar