fredag den 15. juli 2016

Færøerne, dag 5 - Mykines

Vi havde hjemmefra bestilt en udflugt til Mykines med helikopter derud og vandretur med guide og sejltur tilbage samme dag til Torshavn. Selvom det kun tog 15 minutter, at flyve derover var det en sjov oplevelse. Vel ankommet til Mykines gjorde vi os til klar til, at vandre op i fjeldene i øsende regnvejr. Det væltede ned med regn og det blæste, som jeg aldrig har oplevet før, men jeg ville bare derop og ud til fyret. Da vi startede med, at gå op af fjeldet, gav Hanne og Sten hurtigt op på grund af det voldsomme vejr, men jeg fortsatte fortrøstningsfuld videre. Efter en time i regn og rusk,  nåede jeg frem til andet fjeld. Nu regnede og stormede det endnu mere og jeg begyndte, at blive mere og mere utryg, fordi der samtidigt var så mudret og glat. Så jeg valgte, at gå tilbage og havde det egentlig også ok med at være nået så langt. Jeg følte, at jeg i den grad havde udfordret mig selv ved, at have været så højt oppe. Jeg fik da heldigvis set nogle søpapegøjer på min vej, som Mykines er kendt for. Senere, da vi skulle sejle tibage til Torshavn var vejret så slemt, at færgen ikke kunne lægge til, så vi kunne først komme hjem dagen efter. Vi var simpelthen så våde og frøs og vidste ikke hvad vi så lige skulle gøre. Vi havde noget af dagen siddet i cafeteriet og havde også søgt tilflugt i kirken for, at få varmen. Der var et lille Hostel, samt nogle værelser oven over cafeteriet, men vi var ikke hurtige nok til, at få et værelse. Så der stod vi forfrosne, våde, trætte og uden at have et sted at sove. Vi blev enige om, at så måtte vi jo sove på en stol i cafeteriet, og ejeren gav os derfor 3 dyner. Der var jo ikke så meget andet, at gøre.... Pludselig en time efter havde hun fået en opringning om, at vi måtte låne et hus og selvom vi synes en overnatning på 1000 kr var temmelig dyrt, specielt fordi vi først fik det kl. 21.00, tog vi imod det, for det var da trods alt bedre end at sidde på en stol og sove. Der bor kun 10 mennesker på Mykines og resten af husene er sommerhuse.  Jeg kan stadig ikke forstå hvordan man kan bo så afsides og med ingen butikker, de får alt bragt ind med helikopter. Vi snakkede om, at det på en måde var sundt for os at prøve, at se hvordan det er leve på denne måde. Specielt fordi, at vi bor i København og kan få alt hvad vi skal bruge lige rundt rundt om hjørnet. Vi er nok lidt mere forvent end disse mennesker, som har valgt, at bo så afsides. Vi talte også om, at de af samme grund nok er langt mere tætte og at de samtidigt kommer hinanden meget mere ved. Aldrig før har jeg været et så afsides sted, at jeg bare hurtigt ville tilbage til Torshavn. 







1 kommentar:

  1. Stakkels jer, Dorthe! Men det lyder til at I har fået én på opleveren!:)

    SvarSlet