Færøerne, dag 8 - Farvel smukke land....

Så er ferien på Færøerne ved, at nå sin ende. Jeg gik alene en lille tur rundt Torshavn imorges og tænkte på hele ugens oplevelser i dette skønne land.  Jeg har i den grad fået efterlevet min drøm om, at komme til Færøerne. Jeg fik set, hvor mor har haft sin gang i 40'erne, som primært var mit mål for turen. Det har været en spændende, men også en meget anderledes ferie i forhold til, hvor jeg ellers plejer at tage hen på ferie. I virkeligheden vidste jeg nok ikke på forhånd hvad der ventede mig på Færøerne. Jeg var eller retter sagt er dybt imponeret over hvor smukt dette lille land er og hvor forskelligt naturen er fra sted til sted. Det der nok har gjort mest indtryk er hvor afsides alting er rundt omkring på de forskellige øer. Jeg er på rejsen blevet meget overrasket over, hvor forvent jeg i virkeligheden er. Jeg mener med dette, at jeg til hver en tid lige kan gå ned og købe en liter mælk, gå i biografen eller andet, fordi vi har det hele omkring os. På de færøske øer, som vi har besøgt har der f.eks ikke rigtigt været supermarkeder og cafeer. Madvarer, m.m kommer ind med helikopter. De er på ingen måde fattige, men lever bare anderledes og mindre forvent end os i Danmark. Da vi strandede på Mykines, oplevede jeg i den grad, hvor forvent jeg er. Jeg kunne slet ikke bo på sådan en ø med kun 10 mennesker og så samtidigt ikke have muligheden for at tage på cafe og andre fornøjelige steder. Som jeg har skrevet tildligere på bloggen, har jeg dybt respekt for, at de kan bo så afsides uden behov for alt det som vi andre har og tager for givet. Det ville godt nok kræve mod for mig, at kunne leve på en ø uden at have ovennævnte muligheder. Jeg har været helt utrolig glad for denne her tur, for den har virkelig vist mig hvordan det er at leve i "nowhere land", afskåret fra omverden. Af samme grund oplevede jeg også hvordan det føltes, at have hjemve. Da vi var strandet må Mykines havde jeg bare så meget følelsen af, at komme hjem til vante omgivelser i Danmark. Den følelse har jeg ikke tidligere haft, når jeg har været på ferie i udlandet, men tog det samtidigt som en udfordring. Jeg er så glad for, at Hanne og Sten har ville dele denne uforglemmelige rejse med mig og jeg ville ikke have set så meget af Færøerne uden dem. Sten har kørt os rundt i bil til de steder, som vi ønskede at se og har ikke på noget tidspunkt beklaget sig over hvor langt vi har måtte køre. Jeg har nydt hvert et øjeblik med disse to søde mennesker og er dem dybt taknemmelig for, at vi nu sammen kan se tilbage på denne ferie. Her dagen efter, atter hjemme i Danmark er jeg glad og mæt af oplevelser. Tror, at jeg lige skal "lande" og synke alle indtrykkene fra turen. 

                                                                      

Dedikere mit sidste blogindlæg om Færøerne til:

Det smukke land, som har givet mig minder for livet. Franciskaner søstrene Marisa og Louisa, som inviterede os ind i deres kloster og derefter viste os kostskolen, som mor har boet på. Tak til Annika for, at ville ses over kaffe i Torshavn. Tak til alle jer omkring mig, som har hørt mig tale om Færøerne igen og igen det sidste halve år, til Hanne og Sten for, at I var medvirken til, at jeg fik mit største ønske opfyldt og ikke mindst i kærligt minde om mor❤️

                  

Færøerne, dag 7 - Sandoy - Kirkjubøur

Hanne og Sten var trætte efter Mykines turen, så de ville bare være hjemme og slappe lidt af. Jeg havde købt en heldagstur til Sandoy og Kirkjubøur med guide, så bussen samlede mig op foran Hotel Torshavn kl. 9.00. Vi sejlede først med færgen over til øen Sandoy, hvor vi kørte til bygderne Skopun, Sandur, Skalavik, Husavik og Dalur. I Skopun så vi en af verdens største postkasser, som er 7 meter høj og den blev optaget i Guiness Rekordbog i 2004. Selvfølgelig skulle vi turister foreviges med den færøske blå postkasse. I Sandur besøgte vi Sandur kirken, en virkelig flot kirke i smukke omgivelser. Ellers fik vi set den strikkede sten, som kvinderne på Sandoy har strikket ud fra et farverigt hekseudsagn. I Husavik hørte vi sagnet om Gudrun Sjuroadottir (husfruen), som blev rig ved at have drømt om det. Udover det oplevede vi fantastiske udsigtspunkter og fugleklipper. Sandoy er Færøernes fladeste ø med mange søer og lave fjelde, en meget smuk ø. Vi sejlede tilbage til Torshavn, hvor turen gik videre Kirkjubøur, hvilken by var vigtig i middelalderen, da den var bispesæde. Vi besøgte også Kirkjubøurs historiske kulturcenter, vildt spændende. Efter 9 timers udflugt gik turen tilbage til Hotel Torshavn, hvor jeg gik hjem til Hanne og Sten. Her havde de gjort klar til aftensmad :-) Imorgen vil vi se lidt mere af Torshavn inden vi flyver tilbage til Danmark. 

Færøerne, dag 6 - Mykines/Torshavn

Efter en ufrivillig overnatning på Mykines vågnede vi op til bedre vejr. Vi havde bare været så nervøse for om vejret vil fortsætte som i går,  for så havde det betydet endnu en nat på Mykines. Vi spiste morgenmad og derefter gik vi ned ved færgelejet, for at se på hvordan det lige så ud med bølgerne på havet. Der var da lidt bølge gang, men slet ikke så slemt som igår, så nu havde vi atter håb om at færgen kunne sejle ind. Vi gik en lille tur på øen, for nu kunne vi bedre nyde den smukke natur uden, at det regnede og blæste. Jeg havde dundrende hovedpine, så jeg håbede at det ville gå over, hvis jeg fik noget frisk luft. Endelig blev klokken 11 og vi ventede spændt på om færgen nu også kom. Aldrig har jeg været så glad for, at se færgen sejle ind, for nu skulle vi endelig tilbage til Torshavn. Der var fortsat en del bølger og jeg fandt ud af, at jeg bestemt ikke var søstærk. Jeg fik det dårligt, blev så søsyg, at jeg kastede op og ville bare hjem og det skulle være NU. Efter 45 minutter på havet kom vi langt om længe i land og jeg var stadig lidt utilpas, men det blev lidt efter lidt bedre. Vi tog en taxa til lufthavnen, hvor vores bil stod og herefter kørte vi tilbage til Torshavn og til vores lille hybel. Som Sten sagde, tænk at jeg kan blive så glad for at se vores lille hjem igen. Her til aften er vi trætte og udmattede efter, at Clausen-Jørgensen ekspeditionen har overlevet et døgn på en øde ø. 

Færøerne, dag 5 - Mykines

Vi havde hjemmefra bestilt en udflugt til Mykines med helikopter derud og vandretur med guide og sejltur tilbage samme dag til Torshavn. Selvom det kun tog 15 minutter, at flyve derover var det en sjov oplevelse. Vel ankommet til Mykines gjorde vi os til klar til, at vandre op i fjeldene i øsende regnvejr. Det væltede ned med regn og det blæste, som jeg aldrig har oplevet før, men jeg ville bare derop og ud til fyret. Da vi startede med, at gå op af fjeldet, gav Hanne og Sten hurtigt op på grund af det voldsomme vejr, men jeg fortsatte fortrøstningsfuld videre. Efter en time i regn og rusk,  nåede jeg frem til andet fjeld. Nu regnede og stormede det endnu mere og jeg begyndte, at blive mere og mere utryg, fordi der samtidigt var så mudret og glat. Så jeg valgte, at gå tilbage og havde det egentlig også ok med at være nået så langt. Jeg følte, at jeg i den grad havde udfordret mig selv ved, at have været så højt oppe. Jeg fik da heldigvis set nogle søpapegøjer på min vej, som Mykines er kendt for. Senere, da vi skulle sejle tibage til Torshavn var vejret så slemt, at færgen ikke kunne lægge til, så vi kunne først komme hjem dagen efter. Vi var simpelthen så våde og frøs og vidste ikke hvad vi så lige skulle gøre. Vi havde noget af dagen siddet i cafeteriet og havde også søgt tilflugt i kirken for, at få varmen. Der var et lille Hostel, samt nogle værelser oven over cafeteriet, men vi var ikke hurtige nok til, at få et værelse. Så der stod vi forfrosne, våde, trætte og uden at have et sted at sove. Vi blev enige om, at så måtte vi jo sove på en stol i cafeteriet, og ejeren gav os derfor 3 dyner. Der var jo ikke så meget andet, at gøre.... Pludselig en time efter havde hun fået en opringning om, at vi måtte låne et hus og selvom vi synes en overnatning på 1000 kr var temmelig dyrt, specielt fordi vi først fik det kl. 21.00, tog vi imod det, for det var da trods alt bedre end at sidde på en stol og sove. Der bor kun 10 mennesker på Mykines og resten af husene er sommerhuse.  Jeg kan stadig ikke forstå hvordan man kan bo så afsides og med ingen butikker, de får alt bragt ind med helikopter. Vi snakkede om, at det på en måde var sundt for os at prøve, at se hvordan det er leve på denne måde. Specielt fordi, at vi bor i København og kan få alt hvad vi skal bruge lige rundt rundt om hjørnet. Vi er nok lidt mere forvent end disse mennesker, som har valgt, at bo så afsides. Vi talte også om, at de af samme grund nok er langt mere tætte og at de samtidigt kommer hinanden meget mere ved. Aldrig før har jeg været et så afsides sted, at jeg bare hurtigt ville tilbage til Torshavn. 

Færøerne, dag 4 - Nolsoy

Vi havde som sådan ikke planlagt noget for idag, udover at der selvfølgelig fortsat var nogen steder, som vi gerne vil se. Så efter morgenmaden besluttede vi os for, at sejle med færgen til øen Nolsoy, som ligger lidt uden for Torshavn. Øen er lille og der bor blot 220 mennesker. Vi ville egentlig gerne have været ude og se fyret, men det var en to timers vandring hver vej. Og da vi skulle nå færgen til Torshavn kl 16.50, valgte vi at blive i selve bygden. Vi gik derfor rundt og kiggede på huse og nød endnu et smukt landskab. Vi besøgte øens meget lille cafe og her drak vi kaffe. Vi snakkede om hvad der mon fik folk til, at bo på en sådan lille ø med bare et enkelt mini supermarked og en lille cafe. Det var da en hyggelig ø, men der var absolut intet at fortage sig. Dejligt, at der er mennesker, som ikke har behov for storbyens levende liv, men som derimod hellere vil leve et lidt mere primitivt liv, hvor fred og ro er vigtigere end et sted med overfyldte forretninger, cafeer m.m. Jeg ville ikke kunne bo et så afsides sted, da jeg skal have storbyens larm og pulserende liv omkring mig. Jeg har dog dybt respekt for, at de netop ikke har behov for mere end et stille liv i smukke omgivelser. Da vi kom tilbage til Torshavn handlede vi ind og tog derefter hjem og spiste rugbrødsmadder og herefter slappede vi bare af. 

Færøerne, dag 3 - Torshavn

Dagen idag foregik i Torshavn og sikke en begivenhedsrig dag. Vi skulle møde franciskaner søstrene Marisa og Louisa, som skulle vise os den tidligere katolske skole, som mor har boet på i 40'erne. Vi blev først inviteret på kaffe og kage i deres kloster, hvilket var en hyggelig oplevelse. Vi blev vist rundt på skolen og den er selvfølgelig ikke som den var i 40'erne. I dag er den en ganske almindelig ikke katolsk skole. Vi så rum, der havde fungeret som soverum, da mor boede på kostskolen. Det var underligt, at gå rundt derinde og vide, at det her sted havde været mors hjem fra hun var 6 år til hun skulle konfirmeres. Jeg er så taknemlig for, at jeg fik set skolen og selvom det er mange år siden, at den fungerede som kostskole, fik jeg alligevel et lille indtryk af mors gang på skolen. Efter besøget på skolen tog jeg på Kafe Umami, hvor jeg skulle møde en bekendt, som bor i Torshavn. vi fik en lang snak om Færøerne og om det Hanne, Sten og jeg indtil videre har set og oplevet. Det var rigtigt hyggeligt, at hilse på hende igen. Derefter tog jeg taxa til Hotel Føroyar, hvor jeg mødtes med Hanne og Sten, da vi skulle til Færøersk aften. Det var også rigtigt hyggeligt og vi prøvede, at smage hval. Det var bestemt ikke noget vi kunne lide, men så var det jo godt, at der var så meget andet godt mad. Der var lidt underholdning undervejs, en kvinde fortalte historien om sælkvinden, hvilket er en sød fortælling. Så kom der folkedansere i færøske nationaldragter og dansede kædedans og det måtte Hanne og jeg da lige prøve, hvilket var en sjov oplevelse. Alt i alt, en dejlig dag på Færøerne, spændt på hvad dagen imorgen bringer af oplevelser. 

Færøerne, dag 2 - Klaksvik, Kalsoy og Gjogv

Dagen startede 6.15, hvor vi kørte til Klaksvik og sejlede derfra til øen Kalsoy. Derefter videre i bil til Mikladalur. Her fik vi set sælkvinden, som stod så smukt på en klippe med havets bølger og brusen omkring sig. Igen mødte vi mange får på vores vej, hvilket er en stor del af Færøernes natur. Da vi havde set sælkvinden gik turen tilbage til færgelejet, men ups.... Vi havde lige glemt en lille detalje, tidspunktet for hvornår den nu også sejlede tilbage til Klaksvik. Øh, den ville først sejle   5 timer senere. Her var vi så på en ø, hvor der kun var natur og små bygder, men ingen butikker og cafeer. Vi fik en griner over, at vi var "strandet" i en bil i 5 timer. Mad og drikke havde vi heldigvis haft med på turen og udenfor stod der et mobilt toilet så helt galt var det ikke. Dog lige  indtil der kom nogle arbejdsmænd og kørte væk med det. Vi tog alle en "morfar" i bilen og vågnede første et par timer senere. Endelig kom vores færge og vi kunne fortsætte vores plan for dagen, dog med 5 timers forsinkelse :-) Videre gik turen til Gjogv og vi var overrasket over hvor højt op vi kom i fjeldene. Helt ubeskrivelig smuk tur og ikke mindst, at være i selve bygden og nyde den ufattelige og enestående udsigt oppe i fjeldene på en bænk, der i øvrigt er opkaldt efter kronprinsesse Mary. Herefter tog vi videre til sidste stop, som var Tjørnuvik bygd, hvor vi fra sandstranden kunne se Kæmpen og kællingen (2 fritstående klipper) langt ude i vandet. Jeg er så vildt imponeret over Færøernes storslående natur, så forskelligt og så charmerende i hver bygd. Vi var atter tilbage i Torshavn kl 20.30 og flere oplevelser rigere. 

                                                           

Færøerne, dag 1 - Færøerne/Torshavn

Så kom dagen, hvor mit største ønske blev opfyldt, "mødet med Færøerne" Derfor vil denne uge stå i Færøernes tegn. Jeg er her sammen med min veninde Hanne og hendes mand Sten, og det har stor betydning ift. at være sammen om, at dele fælles indtryk og oplevelser. Da jeg i flyet så første glimt af Færøerne blev jeg så rørt, at jeg fældede en tåre. Det kan måske lyde lidt fjollet, men rent faktisk blev jeg vitterlig så rørt. Rørt over endelig, at se det land, som jeg til dels altid har drømt om at se, men også fordi, at mor har boet her i en periode. Så det var som sagt et rørende øjeblik, at træde ud af lufthavnen med mor i tankerne. Vi kørte til Torshavn i vores lejede bil i grønne omgivelser, hvor fårene græssede. Men derimod var det ikke så nemt, at finde vores lille "hybel", som skal være vores hjem den næste uges tid, specielt fordi bilen ingen GPS har. Nå, men vi kørte ind på en tank og købte et kort, så vi nåede da frem :-) Vi handlede lidt ind og spiste noget aftensmad i vores lille hjem og efterfølgende gik Hanne og jeg en lille tur ved havnen. Stadig lidt indviklet, at finde rundt, men det går nok, for der er jo ikke nogen sprogbarriere her ;-) Færingerne virker utrolige venlige, imødekommende og hjælpsomme. Ved vores gåtur i Torshavn bed jeg mærke i hvordan bilerne holder tilbage og lader fodgængerne gå først over vejen. Imorgen går turen til Klaksvik og herfra skal vi sejle til Kalsoy og derfra i bil til Mikladalur, hvor vi skal hilse på sælkvinden. Glæder mig for vildt....

De færøske rødder

Jeg har altid haft et stærkt ønske om, at opsøge mine færøske rødder på min mors side. Derfor går et længe ventet ønske i opfyldelse, da jeg for første gang skal til Færøerne denne sommer. Jeg skal ikke som sådan opsøge eller finde familie, men nærmere gå i min mors fodspor. Min mormor, som jeg aldrig har kendt var færing, men boede i Danmark. Min morfar, som jeg hellere aldrig har kendt var dansker og var hovmester på skibet Hans Hedtoft, hvilket skib som forliste i 1959. Da min mors forældre begge sejlede, blev min mor derfor i en alder af 6 år sendt på kostskole i Torshavn. Kostskolen var på daværende tidspunkt ejet af franciskaner søstrene. Min mor boede der fra 1947 og frem til hendes konfirmation, hvorefter hun flyttede tilbage til Danmark. Jeg kan ikke lade være med, at tænke på hvordan det må have været for min mor, at flytte til et helt fremmet land og så samtidigt blive adskilt fra sine forældre i en så tidlig alder. I forhold til, at følge min mors fodspor har jeg kontaktet franciskanerne søstrene i Torshavn, da min mor gik på Franciskaner kostskolen. Den ældste søster var lige død i en alder af 92 år og hun var som sagt den sidste søster, som med sin alder måske kunne have husket min mor. Søsteren, som jeg har mailet med, kontaktede en kvinde, som havde boet på kostskolen samtidigt med min mor. Det viste sig, at denne kvinde godt kunne huske min mor og gerne vil møde mig i Torshavn. Jeg ved ikke helt hvad det er jeg søger, men min mor fortalte aldrig rigtigt om sit ophold på Færøerne, da hun levede. Hun var faktisk lidt lukket omkring det. For, at vende tilbage til kvinden som jeg skal møde i Torshavn, tænker jeg, at det sikkert er begrænset hvor meget hun decideret kan huske min mor. Men hun kan måske fortælle om hvordan det var, at bo på kostskolen, så jeg måske opnår en viden om hvordan min mor har haft det, da hun boede der helt alene uden sin familie omkring sig. Af gode grunde er der jo sket en del med skolen, men fransiscaner søsteren har været meget imødekommende og hjælpsom og vil meget gerne vise mig skolen. Det vil jeg jo naturligvis rigtig gerne, da det som sagt er en del af min mors historie. Jeg glæder meget til denne rejse, som går tilbage i min mors historie og som samtidigt vil give mig en naturoplevelse ud over det sædvanlige.